En helt almindelig eftermiddag på en helt almindelig mandag i august, sidder jeg i toget. Destinationen er København, nærmere betegnet Strøget. Jeg læser stille og roligt min avis, da en spinkel meget træt kvinde, der ser ud til at være lidt oppe i årene, kommer ind i kupéen med et plastickrus og store bedende øjne. En efter en kommer hun hen til os, de fleste vifter hende diskret væk, mens et par blødhjertede individer ikke kan dy sig for at ofre en skilling eller to.
På stationen møder jeg en ung fyr i tyverne, der sælger hjemløsebladet Hus Forbi, og på turen op gennem Strøget, sidder adskillige tiggere med skilte påskrevet ’Jeg er sulten’ og ’Hjælp en hjemløs’ samt en enkelt posedame.
Disse mennesker er kun et få antal af Danmarks udstødte, langtfra alle er så tydelige i som flaskesamlerne og tiggerne, du ser på gaden. De er umulige at udpege på da de ofte går i et med omgivelserne.
Skyld
Den gennemgående holdning blandt gennemsnitsborgerne er, at de udstødte selv er skyld i deres situation.
Denne holdning har de fleste pga. vores velfærdssystem, hvor der ingen faldlemme er! De mener at de udstødte ”bare” kan tage sig sammen, få et job så de kan passe sig selv og leve et ”normalt” som alle andre. Mulighederne for at komme til bens er mange, siger dem som ingen indsigt har.
Det er gratis at oprette en konto