1 / 3 sider - klik for at bladre

Forældreovervågning: børn, teknologi og identitet

  • Dansk
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 10
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Forældreovervågning: børn, teknologi og identitet er en dansk-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 10. Fylder 3 sider (1.012 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 4. april 2017.

Debatindlæg der undersøger forældres overvågning af børn via mobilapps. Opgaven diskuterer de etiske dilemmaer, balancen mellem forældres bekymring og børns behov for selvstændighed, samt teknologiens rolle i identitetsdannelsen hos unge. Den perspektiverer til artiklen 'Mor følger 17-årig søn til fest på mobilen'.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velskrevet debatindlæg om forældreovervågning. Argumentationen er klar, og opgaven er struktureret med relevante eksempler og en nuanceret konklusion.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • etik
  • forældreovervågning
  • gps-forældre
  • identitetsdannelse
  • privatliv
  • selvstændighed
  • teenagere
  • teknologi
  • tryghed

Vi unge kender alt til vores forældre, der spørger os hver fredag aften, hvor vi tager hen, og hvornår vi kommer hjem. Forældre er generelt bekymret for sine børn, fordi de ser os som uerfarne og uansvarlige unge, der nemt kan fare vild eller komme i store vanskeligheder ude i den store verden. Vi har alle observeret nogle nyheder, hvor der er sket forfærdelige ulykker for unge i byen, fordi de har været alt for beruset, eller at små børn på vej hjem fra skolen fx er blevet kidnappet. Det medfører, at flere forældrene bliver mere og mere urolige over for deres elskede børn, men pludselig pga. vores moderne teknologi, har de nu mulighed for at overvåge deres børn på deres telefoner via en app. I artiklen ”Mor følger 17-årig søn til fest på mobilen” skrevet af Jakob Skanning den 24. august 2016, fremføres det grundsyn man har på forældre, som benytter sig af den mulighed med at overvåge deres børn over telefonen.

Vores teknologi udvikler sig enormt hurtigt, og det giver forældre flere muligheder for at sikre tryghed med hensyn til børnene. Problemet er bare, at i princippet vil det sige, at børnene bliver overvåget, og det skaber en debat, da det selvfølgelig er forkert at overvåge mennesker. Jeg kender godt det med at få en sms fra forældrene, hvor man får besked på, om man snart kommer hjem. Alt i alt så har mine forældre tillid til mig, og de ser mig som en ansvarsfuld og fornuftig person, som sagtens kan passe på sig selv, så hvis jeg tager til fest eller hjem til mine venner, så tillader de det. I artiklen ”Mor følger 17-årig søn til fest på mobilen” er Charlotte Wilson mor til sin søn Oliver Wilson, hvor hun synes det er helt okay at overvåge ham. Overordnet set, mener jeg, at det er forkert at forældre overvåger deres børn, da det på en måde føles, som om man bliver stalket, og så mener jeg at det er en krænkelse for vores frihed. Jeg mener at børn skal have muligheden for at klare sig selv, især da det udvikler deres identitet med at være mere selvstændige og ansvarsfulde. Umiddelbart vil jeg i nogle tilfælde mene, at det er okay at overvåge børn i alderen omkring 7-11, da de er mere afhængige af deres forældre end hvad et barn på 17 år er. Forældres første prioritet er selvfølgelig at beskytte deres børn, men nogen gange kan det godt gå over grænsen og være alt for overbeskyttende. Overvågning af et teenager barn vil jeg konstatere er grænseoverskridende, fordi det er i den alder, de begynder at danne deres identitet. Undersøgelser viser faktisk at overbeskyttende forældre kan have en påvirkning på deres børn, så de har en markant større risiko for at udvikle angst, der hæmmer deres evne til selvstændigt at kunne håndtere verden. I politiken.dk er der en debat omkring de såkaldte ”GPS-forældre”, hvor faktisk flere børn synes det ubehageligt at deres forældre kan overvåge dem. Vi hører om en anonym mand på 28 år, som ofte har sin far bag nakken, selvom han er flyttet hjemmefra, og han har det i hvert fald ubehageligt med at hans far følger efter ham på telefonen. Hvis jeg skal nævne nogle personlige erfaringer, så ved jeg også godt mine venner, plejer at undgå sine forældre så meget som muligt, og grunden til det er, at de godt kan lide at være fjollet og unge. Umiddelbart er de ikke nået den alder, hvor man altid tager fornuftige beslutninger, og opfører sig modent som deres forældre ønsker, men i stedet så lever de frit og barnligt, hvor de godt kan lide at lave lidt ballade og hygge sig i byen sammen med vennerne. I artiklen ”Mor følger 17-årig søn til fest på mobilen” Supplerer Oliver Wilson at han er ligeglad med, at hans mor følger ham på telefon, når han er på bytur, og han har endda opfordret hende til det. Jeg synes det vil være provokerende, hvis min mor pludselig dukker op i byen for at sikre sig jeg faktisk er der. Sådan som vores nye overvågningsteknologi udvikler kan både have ulemper og fordele. Fx ulemperne er, at forbrydere kan i princippet plante en mobil i folks tasker, hvor de så kan forfølge vedkommende og finde ud af, hvor han eller hun bor. En anden ulempe er som sagt, hvis forældre benytter sig af den mulighed at overvåge deres teenagebarn, så kan barnet have svært ved at danne en selvstændig og individuel identitet. Fordelene kan være, at politiet har et bedre overblik på gaderne og forældre kan overvåge deres småbørn, da de er uerfarne, og er afhængige af forældrenes hjælp. Umiddelbart er det også en god fordel i virksomheder for at holde øje med medarbejderne, hvis de nu skulle lave noget kriminelt.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver