Heretica, eksistentialisme og analyse af 'Agerhønen'

Opgave 1 Forbered et kort oplæg om tidsskriftet Heretica og den filosofiske retning eksistentialisme. Brug også illustrationen ovenover til at forklare, hvad eksistentialisme går ud på. Plus at perspektivere til Agerhønen:Heretica:Heretica, var et tidsskrift, der fandt vej frem til forfattergenerationen, kort tid efter 2. verdenskrig. Forfatterne blev på dette tidspunkt, referer til som kættere, som betød at gøre oprør med, tidens normer for det almindelige menneske. Derudover, var heretica-forfatterne også kritiske overfor for effektiviteten af en politisk tro. De mente ikke at hverken politik eller teknologisk udvikling, havde gjort noget godt for menneskeheden, og krigen var bevis på dette. Heretiske forfattere dømmer ideologierne, og tror på at hvert individ har ansvar for deres eget liv igennem angsten. Man mener, at alle ideologier er en forestilling af en utopi, som alle har vist sig at fejle. Eksistentialisme/Brug af illustrationen:Disse heritica forfattere var inspireret af filosofien eksistentialismen. Her er der ikke nogen formål eller mening i livet, derfor skal træffe sine egne valg. Dette betyder at man kan føle angst pga. den her fremmedhed/meningsløshed. Ydermere er valg et vigtigt nøglebegreb under denne filosofi. Det er også vægtet meget at man ikke lader sig følge bølgen i samfundet, og er en spidsborger. Kierkegaard inddeler borgeren i 4 kategorier: spidsborgeren - dem som følger med strømmen. Æstetikeren - de som ikke tager valg, men lever i nuet i sansefulde øjeblikket, som tingene udspiller sig. Etikeren tager mange valg mellem skidt/godt, man stræber efter at handle rigtigt efter samfundets normer. Til sidst er der det religiøse menneske, de har en smertefuld erfaring af, at de er ude af stand til selv at skabe mening i sit liv. Forfattere såsom: Søren Kierkegaards eksistentialistiske værker har som udgangspunkt at gud findes. Peter Seeberg havde en særlig sans for detaljer og var inspireret af de franske eksistentialister Seebergs forfatterskab var derudover også præget af eksistentialismens strenge bevidsthed om menneskets fremmedhed.