Klokken var 20:47 d. 17/08-18, jeg var lige ankommet til sygehuset efter at have deltaget i en færdselsulykke, jeg kunne ikke huske hvad der var sket, jeg kunne mærke en frygtelig dunken over hele min krop, det var som om at der stod en mand med en hammer og slog mig, om og om igen. Der stod læge og prøvede at holde kontakt med mig og snakker med mig, men jeg kunne ikke høre ham, jeg dasede hen i en halvsovende tilstand og tænkte tilbage på den dag jeg fik mit kørekort.
Det var en solrig sommerdag, jeg havde lige fået mit kørekort, og følte at jeg var i stand til alt, jeg var ved at sprænge af glæde, og kunne ikke vente til at jeg kom hjem for at prøver moders bil. Jeg skulle ud og køre med en af mine bedste venner da jeg nu var den eneste af os med kørekort. Jeg tænkte på hvor godt vi havde det den dag og hvor meget vi hyggede os. Men i dag kan jeg ikke sige det samme. Han ligger ved min side i koma, og har måske brækket ryggen. Aldrig havde jeg haft det så dårligt med mig selv, da jeg følte det var min fejl siden det var mig der kørte bilen, det eneste jeg ville var at skrue tiden bare et par få timer tilbage så jeg kunne have handlet anderledes, end jeg prøvede at overhale ved et sving, hvad fanden tænkte jeg på, jeg kørte uansvarligt og ulovligt, og et andet menneske var nu døende på grund af mig. Jeg blev enig med mig selv om aldrig at køre uansvarligt nogensinde igen.
Det er gratis at oprette en konto