I tabellerne der er aflæst, kan man ud fra variablerne se, at mange af tallene i tabellen og grundene til dem, afhænger af variablerne. Der er hovedsageligt to variabler i den første tabel. Først de sociale grupper og derefter de politiske partier. De sociale grupper påvirker partivalg, men samtidig er det også partivalg der påvirker hvordan de sociale grupper bliver behandlet og respekteret i samfundet. Fordelingen af de forskellige grupper er baseret på uddannelse og erhverv. Dem folk vælger at stemme på, kommer også an på hvad de forskellige jobs tilbyder.
Tager udgangspunkt i den ufaglærte socialgruppe, stemmer 59% af vælgerne på Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har en fælles form for mærkesag, som er at hjælpe de svageste i samfundet, som er de socialt udsatte. Enhedslisten får også 12 % af stemmerne, da de også er meget venstreorienterede i deres politik, og de går på samme måde også ind for, at hjælpe de svageste i samfundet. Alt i alt fokuserer størstedelen af vælgerne på en forholdsvis venstreorienteret fordelingspolitik, fordi de gerne vil skabe lighed i samfundet. Man kan sige, at vælgerne er meget idealistiske, da de går ind for fællesskab (El,Soc), tradition og familie (DF). Ved de “højere funktionærere” kan man se, at de fleste stemmer igen ligger hos Socialdemokraterne, men en anden del af stemmerne går også til Venstre samt Liberal Alliance. Det kan blandt andet betyde, at de højere funktionærere vil have mindre i skat, og derfor er mere højreorienteret, da deres politik går ind for mindre skat. De er højreorienteret på fordelingspolitikken.
Det er gratis at oprette en konto