Naturen ændres; vinden kalder, ånder kalder fra skyerne, ét hjerte banker i alt.
Nu er jorden et fængsel for mandens tanker og behov
Hans intuition, sang og drøm kan lindre hjertets længsel
Men kysset brænder, og han vil først finde fred, når han drager himlene ned.
Personkarakteristik:
Hører ikke noget specielt om manden, mere om hans udvikling.
Fortæller:
Jeg-fortæller = manden.
Sted/Miljø:
Sundets bred, manden kigger ned i havet. Naturen er alle steder. Naturen skifter = mandens udvikling.
Komposition:
4 strofer med 6 vers
Rimtyper: a,b,a,b,c,c. Fletrim + parrim.
4. strofe: tanke og trang; bogstavrim.
Sproget:
Gammelt sprog med gamle ord. Lange sætninger; en strofe = en sætning.
Ordbilleder:
Besjæling: Strofe 1: himlene smilte, bølgerne hvilte
Strofe 3: vindene talte, ånderne kaldte
Metaforer: Strofe 3: skyerne, som blege hendrev
Strofe 4: jorden et fængsel
Symboler: kys – kærlighed
Ledemotiver:
Titlen: indvielsen – blive del af naturen. Finde ud af ”hemmeligheden” om at Gud er i alt. I naturen findes det sande.
Musen = gudinde for kunst, hun kysser manden – han er kunstner.
Tema:
En mand betragter naturen, alt er roligt.
Musen for kunst kysser manden og dermed bliver manden unik. Han kan se det væsentlige. Han er udvalgt.
Som kunstner kan han komme i kontakt med tilværelsens universelle urkraft. Han er romantiker. Nu kan han igennem naturens poesi nå ind til den sande virkelighed.
Det er gratis at oprette en konto