Indvielsen består af fire strofer og hver strofe har seks verslinjer. Indvielsen har en fast rime strukturer (a-b-a-b-c-c), de første verslinjer har krydsrim og de sidste linjer har par rim. En fast struktur igennem digtet skaber en harmoniske stemning.
Indvielsen er kronologiske opbygget og kan inddeles i tre faser. I begyndelse af digtet møder vi det lyriske jeg, som sidder ved vandet og har en længes efter noget større: ”og saao med Længsel i dybet ned”. Her bliver vi præsenteret for dualismen.
I vers 2 – 3 får det lyriske jeg et indblik i den anden verden, som han længsel efter. I et kort øjeblink kommer verden sammen, og jeget bliver en del af det alt – monoismen. ”Et hjerte slog varmt og kiærligt i alt, og alt mig vinked´min egen gestalt”. Strofe tre som er klimakset bliver understeget, ved der anvendes mere rytmiske rim.
I slutningen af digtet er verden igen opdelt og det lyriske jegs længels vender tilbage: ”jorden er et fængsel”. Digtet slutter på denne måde, som kaldes en lukket slutningen.
Det lyriske jeg
Som sagt befinder digtet sig i romantikken, hvor forfatteren fokusere på følelserne og tanker. I starten af digtet, sidder det lyriske jeg ved havet og længes efter noget andet. Længslen er et central ord i digtet, gentagelsen af ordet i første og sidste strofe skaber en tematiske ramme.
Det er gratis at oprette en konto