Boganmeldelse af 'Clara Raphael'

Clara Raphael, af Matilde Fibiger (1851) Udgivet af Johan Ludvig Heiberg.

Forord:

Det første man ligger mærke til når man åbner bogen, er udgiverens ord om bogen. Han skriver om bogen ” (…) ligesom ved en primitiv inspiration af det guddommelige, åbenbarer sig hos en ung pige, der stående i den ungdommelige skønheds første blomstring giver afkald på en verden, som hun har så meget at vente af (…) Det er sådan en personlighed, som forfatterinden har villet skildre i Clara Raphael, men det er tydeligt at hun i de digtede breve fra Clara har ladet sin egen anskuelse komme til orde. ”

Referat:

Brevromanen omhandler en ung huslære, der hedder Clara Raphael. Hun skriver til sin eneste veninde om dagenes gang som huslærer. Et job hun for nyligt har fået. Clara er nationalist, feminist og gudfrygtig. Hun har sine egne holdninger, sin egen opfattelse af religion og tror på det personlige Gudsforhold, mere end på præstens ord. Når hun beskriver familien hun er ansat hos skriver hun om forpagteren at han er latterlig fordi han gør alt for ikke at fornærme andre. Hans kone, Madam Bech, mener hun udmærker sig i ikke at have nogen egenskaber udover at have passiv velvilje for alle. Derudover er hun en udgave af Holbergs ”Den Stundesløse, for hun kan ikke sidde stille ti minutter. Børnene hun underviser er hun glad for, men grundet for meget forkælelse må hun være ”den strenge”.