Jeg vågner hver morgen ved siden af min kone, men det er ikke det samme mere.
Jeg vågner op og kigger på hende, hendes tomhed, vores tomhed.
Jeg mødte hende som ung teenager og vi faldt hurtigt for hinanden, Linette og jeg.
Hun var en kvinde der havde snoet mig om sin lillefinger fra starten af og vi var klare på at vores kærlighed kunne klare alt.
Vi voksede op og blev gift og i tre år prøvede vi at blive gravide før det endeligt lykkedes os, vi skulle have en lille dreng. Da dagen kom hvor Linette skulle føde, det var den lykkeligste dag i vores liv, vi fik ikke en dreng, men en smuk lille pige, Clara-Marie.
Men nu når jeg sidder her og kigger ud af vinduet og iagttager havet, lægger jeg mærke til at selv himmelen har ændret sig.
Himmelen er lyserød nærmest helt orange, og en blå grønlig ring omfavner de varme farver omkring solen.
Linette kommer gående ind igennem stuen, hendes skridt lyder tunge og trætte, hvordan er det endt sådan her?
Jeg kigger op på uret og ser at klokken først er elleve.
Jeg lægger mærke til hvordan min bryst bevæger sig ud og ind igen, men det føltes helt tungt.
Det er gratis at oprette en konto