Den dag i dag er sociale medier en stor del af vores hverdag, hvilket både kan have fordele og ulemper. Telefonen er nemlig kommet mere og mere ind i billedet blandt mennesket, som også resulterer i at vi bliver påvirket af det, der foregår på skærmen. Netop derfor er der blandt andet mange forskellige meninger om, hvad man burde, og ikke burde ligge op på medierne, men hvad er egentlig acceptabelt? Er der overhovedet en grænse, og hvis ja, hvornår krydser man den så?
”Jeg mener det er en fejl, at medierne ikke viser billederne af Aylan. En alvorlig og potentielt skadelig fejl, faktisk.” (tekst 4a, linje 23-24). Dette udtaler, den danske journalist og forfatter, Jakob Sheikh i artiklen Derfor bør vi vise billederne af Aylan (tekst4a), som blev bragt på Journalisten.dk den 7. september 2015. Han mener nemlig, at billedet af den treårige Aylan Kurdis opskyllede lig skal florere rundt på nettet.
Der er delte meninger om hvorvidt billedet skal deles eller ej, hvilket også har resulteret i en intens debat blandt befolkningen, om både krigens rædsler og pressens roller og grænser. Sheikh er dog ikke et sekund i tvivl om hans holdning. For ham ”… handler det dybest set om at se døden - og dermed virkeligheden - i øjnene.” (tekst 4a, linje 22). Han påstår, at billedet er en øjenåbner for folk, og at det er det, der skal til for at vi forstår alvoren af konflikten i Syren. Han har nemlig selv erfaring med, at mennesker omkring ham, har udtalt sig om, at billedet af Aylan var det, der fik dem til at forstå og indse alvoren af konflikten i Syrien. For stort set de flestes vedkommende, tager man det oftest mere til sig, når man ser så barskt et billede, fordi det spiller på ens samvittighed og sympati for den treårige, livløse dreng. Derfor mener Sheikh i høj grad også, at medierne har pligt til at udnytte dets troværdighed og dets påvirkningskraft på mennesket, til at sprede vigtige budskaber. Medierne har nemlig et ansvar for at dokumentere det dokumenterbare og oplyse befolkningen om, hvordan verdenssituationen står til. I slutningen af artiklen fastslår Sheikh følgende. ”Det er på tide, at vi ikke bare snakker om det. Det er på tide, at vi viser det. Og ved at vise billedet af Aylan, har Aylan ikke tabt. Aylan har vundet.” (tekst 4a, linje 65-66). Han mener ikke, at det er nok at vi bare skriver om det. Vi bliver nødt til at få følelsesregisteret sat i spil og se døden i øjnene.
Det er gratis at oprette en konto