1 / 8 sider - klik for at bladre

Metodefolder

Det er gratis at oprette en konto

Metodefolder er en projektopgave-opgave fra 2017 til Uni el lign., afleveret til karakteren 12. Fylder 8 sider (1.654 ord, ca. 7 min. læsning) og blev publiceret 12. august 2020.

Metodefolder med metoder og fremgangsmetoder for de humanistiske fag, de naturvidenskabelige og samfundsfag.

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode

Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF

Samfundsfaglig metode

Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange forskellige taksonomiske niveauer og metoder. På det laveste niveau arbejdes der med redegørelse, som altid er styret af en problemstilling, der angiver, hvad der er relevant at medtage i besvarelsen. Det er altså ikke teksterne, men problemstillingen, der styrer indholdet i redegørelsen. På det næste niveau analyseres der, og her kan der være tale om en sammenligning (komparisation), påvisning eller undersøgelse. En sammenligning (komparativ analyse) består af påvisning af forskelle og ligheder mellem forskellige teorier, tekster, mv. Her kan man enten redegøre for teksternes centrale indhold hver for sig og afslutte med en sammenfattende konklusion, eller man kan foretage en tværgående sammenligning punkt for punkt. På det højeste taksonomiske niveau er der tale om diskussion eller vurdering. Her holdes forskellige synspunkter og argumenter op mod hinanden og diskuteres/vurderes. Det kan være formålstjenligt at stille nogle spørgsmål op, som kan strukturere besvarelsen. Der afsluttes med en konklusion. Kvantitativ/kvalitativ metode Den kvantitative metode ses tit som den klassiske måde at undersøge en problemstilling på. Ved kvantitativ metode forstås en metode, der selvsagt arbejder med mængder. Det handler altså om statistiske undersøgelser. Statistiske undersøgelser forstås her som en indsamling og analyse af talmateriale for at undersøge hypoteser og teorier eller for at finde regelmæssigheder eller sammenhænge. Den kvalitative metode har selvsagt et kvalitativt fokus. Her handler det ikke om sammenligning, men om indlevelse. Man kan sammenligne den kvalitative forsker med en minearbejder, der trænger længere og længere ind i en mine for at finde svar på nogle af livets gåder og måske finde nogle guldkorn, som kan bruges til at sige noget om verden. Et kvalitativt fokus er altså et fokus i dybde, hvor et kvantitativt fokus er et fokus i bredden.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver