Den Franske Revolution

__________________________________________________________________

Intro I Europa står Den Franske Revolution i 1789 som milepælen for da vi gik fra enevælde til folkestyre. Denne revolution er ikke ligesom den amerikanske, hvor det var oprørene mod kolonimagterne. I Den Franske Revolution gik oprørene mod kongehuset, altså den royale slægt, og det system, der undertrykte ?ertallet af den franske befolkning. Alligevel var amerikanerne en stor inspirationskilde til de franske revolutionære. De brugte nemlig den amerikanske forfatning af menneskers lighed og frihed som deres egen grundtanke. Men hvorfor opstod Den Franske Revolution? Frankrigs enevælde byggede på adelens og kirkens skattefrihed, imens borgerne og bønderne ikke havde nogen politisk magt. Imens havde Ludvig d.14 i 1600 tallet belastet Frankrigs ?nanser. Da Ludvig d.15 regerede fra 1715 til 1774 led de under en række militære og udenringspolitiske tilbageslag. De mistede fx. kolonier fra England, imens de i Europa ?k en fjende, Preussen. Deres reformforsøg førte ikke til nogle resultater og de ?k enda modstand fra adelends side. Da Ludvig d.16 regerede prøvede ministeren at hjælpe med ?nansnøden, men det lykkedes ikke. Imens ville borgerne i Frankrig have mere magt. Oplysningstidens ideologier, som Marxisme, kom til Frankring. 1780erne blev Frankrig troet med statsbankerot, og for af undgå det indkaldte Ludvig d.16 i foråret 1789 til stæderforsamling i Paris. De prøvede på at skaffe midler til at overvinde den økonomiske krise. Det slog dog fejl og Den Franske Revolution startede. Enevælde Kongemagten i Frankring var hvad man kalder en enevældig kongemagt. Enevælde er hvor kongen kan indkræve skat, starte krige, udnævne embedsmænd, lave love osv. uden han skulle tage andres ord til hjerte. Altså hele landet lå i kongens hånd. Der er et citat fra Ludvig d. 14, som forklarer det godt “staten, det er mig”. Men selvom kongerne kunne fængsle alle dem de ville, respekterede de ?este konger stadig privilegerede stænder, som adelen og deres rettigheder. Som sagt undlod de ?este konger at misbruge denne magt og respekterede gældende love og domstolenes afgørelser. Der er dog eksempler på tyranniske konger som misbrugte deres magt. Der var selfølgelig ikke noget der hed ytringsfrihed eller trosfrihed dengang. Det var næsten ikke nogen der ?k lov til at gå i en anden kirke eller tro på en anden religion end den staten byggede på. Der var dog nogen undtagelser, f.eks. kunne nogen få jøder få lov til at bo i bestemte landsbyer.