Digtet "Gaden", skrevet af Emil Bønnelycke, er en hyldest til hverdagen og omhandler sansningen af en travl storbysgade, hvor alt er i bevægelse, og intet står stille.
Digtet er fra 1917. Det var i den periode, hvor ekspressionismen begyndte at komme frem. Det specielle ved denne periode var, at teksterne var præget af observationer og gengivelser af nuet som man også ser meget tydeligt i digtet fordi Emil Skriver som om han kigger ned på en storbysgade.
På grund af rimene bliver digtet også til en bundet form som der tit er i digte.
Digtet er komponeret i 7 afsnit. Det første og det sidste afsnit minder meget om hinanden. Sætningen ”Sporvogn, der brummer. Klokker der kimer og slår” optræder i begge vers. Sætningen indikerer, at der er larm og støj i byen. De fem andre vers handler også om hvor meget larm og uro der er i gaden.
Sproget
Da selve digtet er skrevet i 1917 er de ord der bliver brugt, for os meget gammeldags. Generelt avanceret, men med små afvigelser. For eksempel: “Ak, i min susende, tusindfold sansende Hjerne,” hvilket ikke lyder som noget man siger normalt og derved kan være lidt svært at forstå. Til gengæld er andre sætninger som “Sporvogn, der brummer. Klokker der kimer og slår.”, som er let at forstå.Derudover bruges der en hel del positive tillægsord som: “elskede Gade” og ord som “duftende”, “uskyld”, “glorie”, hvorved forfatteren påvirker læseren. Digtet får derved en positiv tone, som også understøttes af tempoets energi.
Det er gratis at oprette en konto