Analyse af digtet: EN DEILIG AFTEN. STILLE, SØLVKLART VANDET
Den følelse, som man får, når man er sammen med sit livs kærlighed. Kroppen snurrer, og man kan ikke stoppe med at smile. Det føles, som tusind sommerfugle svæver rundt inde i en, og det eneste man kan tænke på er personen. Det som om alt omkring en forsvinder væk, og det eneste man beundrer er det menneske overfor en. Mødet med sit livs kærlighed for første gang er noget helt specielt. Det er her hvor gnisten, og kærligheden opstår mødet mellem to personer. Man kan ikke stoppe med, at beundre personen overfor sig, man begiver sig ind i en verden af kærlighed og forelskelse og glemmer alt omkring en. Dette er en situation, som ses i digtet "En deilig aften. Stille, sølvklart vandet " af Emil Aarestrup, hvor man følger mødet med en mand og en dame, som han er dybt forgabt i, så meget at han glemmer det omkring ham.
Digtet er skrevet af Emil Aarestrup, og handlingen finder sted i 1800-tallet, "Vi roede langtsomt hen", som var ofte noget, man gjorde i gamle dage, når man skulle på en romantisk date. Her bliver der også fortalt, at handlingen finder sted i en båd, hvor solen er ved at gå ned om aftenen. Digtet er bygget af 4 strofer og 14 verslinjer, med rytmisk rim, der lyder det i første strofe abba. De andre strofer lyder rimene anderledes, som gør, at der ikke er en sammenhæng mellem stroferne. Det kan i stedet virke lidt rodet og forvirrende, som kunne tænkes, at han var forvirret, og hans liv er rodet, men med hende glemmer han det.
Det er gratis at oprette en konto