Uddrag fra opgaven
Vintermånederne Jeg kiggede sukkende ned på mit armbåndsur for tiende gang. "Hvordan kunne fire timer gå så langsomt", spurgte jeg mig selv? Måske var det fordi de drenge blev ved med at kigge hen på mig. Jeg satte de sidste varme stykker franskbrød hen på disken og gik hen for at tørre bordene af. Lige pludselig ud af de blå så jeg ham stå i lokalet og mit hjerte stod næsten stille. Noah! Der gik en million tanker igennem mit hoved, mine fødder var næsten som cement - limet til gulvet og jeg måtte slæbe mig selv over til chefen.
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang