Det hele begyndte d. 18. december, dagen før sidste skole dag. Jeg skulle til at sove, men jeg kunne ikke, jeg kunne ikke få Dana ud af hovedet. Jeg lå og smilte om tanken om hvad jeg havde tænkt mig at sige til hende i morgen. Jeg havde skrevet det ned, øvet det, og var forberedt på. Hun var så smuk med hendes lange brune hår og gyldne øjne. Jeg tænkte kun på hende og det, men jeg skulle være frisk til i morgen. Det var så svært at falde i søvn. Jeg havde virkelig lyst til at skrive til hende, men klokken var halv elleve, hun var sikkert faldet til ro. Minutterne gik mens jeg overvejede om jeg skulle skrive til hende. Jeg tog min mobil og skrev:
”Hey Dana ”. Et halvt minut senere svarede hun, jeg blev utrolig glad, selvom hun bare havde svaret:
”Hey Miksen ;-)”. Jeg sad og lo lidt for mig selv og viskede ”Miksen” for mig selv, jeg var ikke selv særlig glad for det kælenavn, men ok, nu når det kun er hende der kaldte mig det. Jeg svarede tilbage:
”Vækkede jeg dig, for så må du undskylde?” Hun svaret:
”Nejnej, men skal i seng nu, natnat ”
Det er gratis at oprette en konto