Analyse af Charlotte Weitzes novelle 'Griskhed'

Vi kender det alle sammen, uden undtagelser. Vi har alle prøvet at være griske eller i hvert fald, at opføre os grådigt i en given situation, hvor vi udelukkende fokuserer på egennytte. Griskheden kommer frem i alle mulige afskygninger. Det kunne f.eks. være ved spisebordet, hvor man skændes med sine brødre om, hvem som skal have den sidste pandekage. Vi har desværre taget griskheden til os i nutidens samfund. Det er gået så grelt, at supermarkeder og andre virksomheder der er interesseret i at tjene penge, appellerer til forbrugernes griskhed. En menneskelig egenskab som vi egentligt burde fortrænge eller undertrykke i stedet for at vække. Et eksempel på en appellerende handling fra et supermarked kunne f.eks. være, ”2 chokolader 20,-, tag 4 for 3’s pris”.

Det er netop denne tematik, der behandles i Charlotte Weitzes novelle ”Griskhed” fra samlingen Mørkets egne (2005). Her befinder novellens hovedpersoner sig i et hus, som tilhørte tantens forældre og pigens bedsteforældre. Det var forudbestemt, at det var pigen og tanten, som skulle arve det afdøde ægtepars ejendele. Tanten var i gang med at rave til sig og rydde op i huset. Pigen var ikke interesseret i at arve noget. Hun havde besluttet sig for ikke, at eje mere end hvad hun kunne have i en kuffert, så var det lettere at rejse, hvis det var det man ville. Tanten virker ikke til at være så plaget af forældrenes død, men virker derimod mere opsat på at få skrabet til sig. Omvendt er det for pigen. Pigen er meget påvirket af bedsteforældrenes død, og vil absolut ikke arve noget, men er mere forhippet på at få bedsteforældrene tilbage.