Novellen ”En stor dag” gemmer på flere af det moderne gennembruds sagte og usagte motiver. Henrik Pontoppidan tager i 1887 to af det moderne gennembruds meget store temaer op, han kommenterer både på kirke, derved kristendommen, og klassesamfundet. Hans foragt overfor kirken og dens magt, samt de store samfundsskel, skriver han om med et lag af ironi og en realistisk tone. Fint anslag, der indkredser både tematik(motiv), periode og præsenterer teksten kort.
”En stor dag” starter umildbart umiddelbart som mange andre noveller med en kort beskrivelse af hovedpersonerne. I novellens indledning hører man om, det fordrukne ægtepar, der lever i en lille landsby. De forsøger at skrabe penge nok sammen til at få fyldt deres flaske med brændevin. Så længe flaksen flasken er fyldt, har de et kærligt forhold, men når flaskens indhold løber ud, følger deres ægteskab med. Når den sidste dråbe er drukket, og alkoholens virkning begynder at forlade deres kroppe, vender deres forhold til hinanden markant, de slås og skændes meget. Dette er til stor fornøjelse for byens, og deres egne, børn, der står udenfor vinduet og betragter deres slåskampe. Allerede i novellens indledning viser Henrik Pontoppidan læseren, at han er forfatter i det moderne gennembrud. Han pynter ikke på ægteparrets situation, når han beskriver dem og deres elendighed: ”Konen var rød og oppustet af Drikfældighed, Manden bleg og mager af den samme Last. Begge levede de kun for eet: Brændevin”. Pontoppidan gør ægteparret til hinandens modsætninger. JA fin observation – kan du tolke på den? Pontoppidan gør ægteparet til hinandens modsætninger for at fortælle os, at vi snart vil få to personer præsenteret, som ikke passer sammen. De har intet tilfældes, udover deres fælles kærlighed til brændevinen, hvilket resulterer i, at deres forhold bliver skrøbeligt. Fint
Det er gratis at oprette en konto