Analyserende artikel: ”en stor dag” af Henrik Pontoppidan
”En stor dag” af Henrik Pontoppidan, blev skrevet i år 1899 umiddelbart efter det moderne gennembrud, dog indeholder teksten meget af de kendetegn som man forbinder med det moderne gennembrud. Det moderne gennembrud anses for at vare fra 1870 til 1890 og betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien og bruges om nordiske digtere som under Georg Brandes’ lederskab satte problemer under debat. Nogle af kendetegnene ved litteraturen under det moderne gennembrug er kvindekamp, kritik af romantikken, frisind, ateisme, fornuft/rationalitet/logik, realisme og darwinisme. ”En stor dag” er dog især præget af realismen.
I novellen bliver vi præsenteret for et midaldrende fattigt ægtepar som lever i en lille landsby. Ægteparrets liv kredser om et alkoholmisbrug og de sloges altid om den resterende brændevin, når flasken er ved at være tom. En dag, efter et voldsomt skænderi, løber manden væk fra huset med en rift på kinden og en uge senere bliver han fundet i et forladt hus. Vi møder herefter en fremmed og mandens søn. Det er et stort øjeblik for sønnen, da folk samles hans afdøde far. Sønnen føler sig nærmest som ”dagens helt”. Herefter tager den fremmede hen på kroen, hvor han sætter sig ved et fint opdækket bord og beder krokonen om at fjerne brændevinen.
Det er gratis at oprette en konto