Analyse af Henrik Pontoppidans 'Nådsensbrød'

"Nådsensbrød" er skrevet i 1887 af Henrik Pontoppidan som var en dansk forfatter der under sin ungdom skrev samfundskritiske tekster og satte problemer under debat. Hans tekster ligger stor vægt på realisme og ironi. Teksten handler om hvordan de gamle og fattige mennesker blev krænket og deres værdighed blevet taget fra dem. Det er en samfundskritisk novelle. Novellen handler om Stine Bødker som er en gammel dame der skal anbringes i "Kassen" (fattiggården) hvilket hun ikke vil. Hun var engang en dame som var arbejdsom, hvilket hun også var efter hendes mands død, hvor at hun også skulle passe deres børn. Efter hun skader hendes hånd under høsten, ender hun med ikke at arbejde. Kassen er en fattiggård som er ny opført. Det ligger på en kratbevokset bakke ud mod fjorden. Fattiggården var egnens stolthed da den lå i skønhed. Når folk gik forbi, ville de tænke det som et kongeligt og godt sted, da der bliver beskrevet at fattiggården er smukt, med mægtige trappegange og flotte lofter. Men indenfor er det ikke fryd. Der sidder gamle, livstrætte mennesker og arbejder, det kunne f.eks. Være at flette sivmåtter og binde kurve. Der er opdeling af kvinder og mændene. Inspektøren på fattiggården er meget bestemt og skrap. Menneskerne på fattiggården er bange for inspektøren. Der bliver beskrevet at de dukker hovederne dybere ned over måtterne, når han kommer ind. Når han går igennem de mange mennesker, kan man kun høre hans fodtrin. Han er stor, værdig og rolig når han går forbi og han opdager hver mindste uregelmæssighed eller forsømmelser på fattiggården og hvis der er nogle som ikke gør som der bliver sagt, så skal man ned i et aflåst rum i kælderen. Det eneste tidspunkt hvor der er afveksling fra arbejdet er når der skal spises. Stine Bødkers er en lidt ældre kvinde, som har mistet sin mand i en ulykke. Hun arbejder hårdt efter sin mands død, for at hun kan forsørge sine børn, men ved en høst om sommeren, kvæster hun sin hånd, og på den måde mister hun håbet. Hun begynder at drikke og bliver meget fattig på grund af, hun bruger sine penge på alkohol. Stine er en stædig kvinde, fordi da folkene fra ”kassen” er kommet for at hente hende, kæmper hun så meget imod som hun kan, men efter en hård kamp taber hun, for hun ved at når Sognefogeden kommer, har man tabt. Jeg tror, at hun symbolisere mange af de kvinder som ingen mand havde dengang, og at nærmest ingen chance havde for at klare det, for der var ingen til at forsørge dem eller hjælpe dem. Hun gav op, fordi hun vidste, at uden den ene hånd ville hun ikke kunne klare at forsørge sin familie, og valgte derfor at være ligeglad med det hele og i stedet komme væk fra verdenen ved hjælp af alkoholen. Stine har hue på, hun er halvskaldet og beskidt. Hendes hænder er sorte, magre og rystende. Hun har små øjne og en rødplettet pande. Historien foregår på egnen og omhandler mennesker som er i underklassen i samfundet, men også en arbejder klasse. Stedet beskrives som et fattigt og beskidt sted. Historien er skrevet 1187 og det kan man både se fordi der ikke rigtig er fattiggårde længere, nu får man hjælp fra det offentlige. Man kan også se det fordi der er opdeling imellem kvinder og mænd og i gamle dage var det meget kønsopdelt. Man bruger heller ikke hestevogn længere også kaldet ”en landauer”. Stemningen er meget aggressiv og nedtrykt. Historien foregår under det moderne gennembrud. Temaerne i novellen kan være fattigdom, ligestilling, det indre og det ydre, at have en facade på. Jeg tror budskabet er at alt ikke altid er som det ser ud til. Bare fordi det ser ud som det gør på ydersiden, behøves det ikke at være magen til på indersiden. Nådsensbrød, som er titlen betyder "At leve af andres barmhjertighed" hvilket siger at titlen er ret ironisk i forhold til teksten, da teksten handler om alt andet end barmhjertighed. Jeg syntes at novellen har en mørk men åben afslutning, da man stadig kan stille spørgsmål til mange ting f.eks. "Hvad sker der med Stine" osv.