Kongemagten i middelalderen: udvikling og rolle i Jyske Lov

4 Hvorfor fik kongemagtens stilling lov til at ændre sig5-6

5 Konklusion6

6 Litteraturliste7

1 Indledning

Med kongemagtens opståen i vikingetiden blev magten centraliseret, og gennem middelalderen blev kongemagten mere magtfuld på forskellig vis. Kongen, kirken og adelen kæmpede ofte om magten. Kongen og kirken blev dog med tiden tæt forbundne. Med kirkens støtte kunne kongen nemlig udvide kongemagtens beføjelser på flere måder Kongen stod for den militære magt, mens kirken stod for den åndelige magt.

Dette fører mig frem til at ville undersøge

Hvorfor kongemagtens stilling i Danmark ændredes i middelalderen?

For at svare på dette vil jeg

1) Redegøre for hvordan magten udviklede sig, 2) På baggrund af kildekritisk analyse undersøge, hvilken samfundsmæssig rolle kongen fik tildelt i fortalen til Jyske Lov samt 3) Vurdere, hvorfor kongens stilling fik lov til at ændre sig.

Problemformulering

Hvorfor ændredes kongemagtens stilling sig i Danmark i middelalderen?

Problemstillinger

Hvordan udviklede magten sig? Hvilken samfundsmæssig rolle fik kongen tildelt i fortalen til Jyske Lov? Hvorfor fik kongens stilling lov til at ændre sig?

2 Magtens udvikling

I Vikingetiden, der strakte sig fra ca. 800-1050, var samfundet et stammesamfund, hvor få stormænd havde stor indflydelse i kraft af sin position. Kongen var meget afhængig af et godt samarbejde med de indflydelsesrige stormænd. Efter kristendommens indførelse havde kongen indflydelse på kirken. Modsat var kirken med til at legimitere kongens magt. Kongen stod blandt andet bag udbygningen af kirken og inddelte landet i bispedømmer. Det var ham, der udvalgte bisperne. Der blev ovenikøbet indført en fast skat til kirken, der indebar, at 10% af al produktion skulle gå til kirken. Det var på den måde, at kongen sikrede kongens opbakning til at udvide magten, men han på den anden side kunne få hjælp af det gejstlige, der kunne skrive og læse. Til at begynde med havde kongen ikke nogen ret til at lovgive. Dette ændrede sig dog, idet kongen og kirken frem mod midten af 1100-tallet fik ret til lovgivning og retshåndshævelse, som landstinget oprindeligt havde indflydelse på. Det var i den periode, hvor Valdemarerne begyndte at regere, det vil sige Valdemar den Store (1157-1182) og hans to sønner, Knud den 6. (1182-1202) og Valdemar Sejr (1202-1241). Der skete mange ændringer i retssystemet i ca. år 1200. Gejstlige begyndte at samle og nedskrive nogle af de gældende retsregler, med kongens opbakning. Konsekvensen blev Landskabslovene, der gjaldt for de forskellige ”lande”, det danske rige var delt ind i. Hvert enkelt land havde sit eget landsting: Lund (Skåne, Halland og Blekinge), Ringsted (Sjælland og øer) og Viborg (Jylland og Fyn). Med landskabslovene blev kongens magt sat mere i system, uanset om han var afhængig af adelen - de tidligere høvdinger og stormænd. Kongens rolle blevet slået fast som hovedansvarlig, og det var nu kongen, som skulle lovgive og styre landet. Den yngste og mest omfattende af lovene var Jyske Lov fra 1241, som kong Valdemar Sejr stod bag. Lovene kom med ændringer og tilføjelser til at gælde helt frem til 1683.Da Valdemar Sejr døde, var det slut med det gode samarbejde mellem konge, kirke og stormænd. Der optod uenigheder omkring ejeren af tronen, som var skyld i, at mange mord blev begået. Danske konger brugte i starten af 1300-tallet mange penge på erobringsplaner i Nordtyskland, at de sad i pengemangel og begyndte at låne af de holstenske grever, som i pant fik overladt den ene danske provins efter den anden. Det endte med at i årene 1332-1340 var der ikke nogen dansk konge. Efterfølgende blev den danske konge Valdemar Atterdag valgt som konge. I perioden 1320-1648 var der tale om en indskrænkelse af kongens magt. For at kongerne kunne regere, skulle de traffe bindende aftaler med stormændene. Aftalerne udviklede sig efterhånden til egentlige kontrakter om magtens fordeling mellem kongen og stormændende, de så kaldte håndfæstninger. Helt frem til 1648 kunne man ikke blive valgt som konge, hvis man ikke underskrev en sådan håndfæstning. I 1660 blev der indkaldt til stænderforsamling. Siden 1448 havde Danmark afholdt stændermøder, eftersom landet var delt ind i tre stænder, nemlig adel, gejstlighed og borgerstanden. Det endte med, at adelen ikke længere skulle have skattefrihed, og samtidig skulle adelen acceptere et arvekongedømme. Adelen blev desuden frataget en stor del af sin politisk indflydelse, da Rigsrådets reelle magt blev afskaffet.Som følge af dette bortfaldt håndfæstningerne. Kongen kunne nu regere enevældig.