Skat i middelalderen i Danmark

Ordet skat stammer fra middelalderen. Dengang betød det alle de ydelser, som bønder og andre jævne folk måtte betale til deres herre. I middelalderen var kirken den stærkeste herre. I Danmark ejede kirken mere end en 1/3 af alle landets bøndergårde. Kirken var den eneste, der opkrævede skat hvert år. Kirken delte som regel denne indtægt i tre (eller fire) dele: 1. Til kirkebygningen og gudstjenesten. 2. Til sognepræsten (præste-tiende). 3. Til biskoppen (bispe-tiende). 4. Af og til var der en sidste del, som gik til sognets fattige. Før 1100-tallet opkrævede kongen ikke skatter. Kongens og hans hof klarede sig stort set med det, de fik foræret, når de rejste rundt i landet. Efterhånden blev statens opgaver større, og det blev nødvendigt at skaffe flere penge til kongen. Kongen begyndte derfor at udskrive skatter. Man betalte efter hvor meget korn, der kunne høstes på en gårds marker, og hvor mange grise man havde. Der kunne også udskrives andre skatter, men det var ikke noget, man betalte hvert år. Hvis der manglede penge til et eller andet, der var fælles for riget, så blev der opkrævet en sær-skat til netop den ting. I begyndelsen af 1200-tallet var Valdemar Sejr konge i Danmark. Det var på den tid skatter begyndte at dukke op. Efter en krig, hvor han alvorligt manglede penge for at få hans folk fri som fjenden havde taget til fange. Så fik han en idé, at man kunne lade de folk, der havde en plov, betale skat. En plov var dyr at købe, men kong Valdemar tænkte, at så længe de havde råd til en plov, havde de også råd til at betale skat. Man kunne også dyrke jorden meget bedre med en plov, end med en hakke. Han syntes det var rimeligt at lægge skatten på dem, der kunne producere mest. Valdemar nåede kun lige at afprøve denne nye idé, før han døde i 1241. Det blev hans søn Erik, der førte den ud i livet som en mere fast skat. Det blev han voldsomt upopulær på. Flere og flere danskere vægrede sig omkring 1970 mod at betale den høje skat. Flere og flere accepterede sort arbejde. Der blev fundet mange måde at slippe uden om skatten. I alt fald for et stykke tid. De efterfølgende mange år blev præget af politiske forsøg på at skære ned på den offentlige sektor. Starten af 1990’erne har ikke været præget af oprør mod de høje skatter. Danmark har bevaret sin førerposition efter 11 år med borgerlige regeringer.