Byerne var ganske små i Europa - blot nogle få steder fandtes byer med 100.000 indbyggere, som f. eks. i Norditalien
De norditalienske byer tjente penge bl. a. ved handel med de islamiske lande i Mellemøsten.
De købte fjernøstlige varer af arabiske købmænd i f. eks. Ægypten og solgte dem videre i Europa.
Andre norditalienske byer, som Firenze, supplerede handelen med tekstilproduktion og pengeudlån.
Bønner og håndværkere producerede til eget forbrug, til betaling af afgifter ol. l.
Derimod var de store byer en del af erhvervsvirksomheden kapitalistisk; altså, ejeren investerede kapitalistisk i f. eks. arbejdskraft.
Varerne blev solgt på et åbent marked, hvor købmændene søgte derhen, hvor prisen var højst.
Kapitalejerne var ikke sikre på deres investeringer, hvilket var risiko for tab, men derimod også risiko for stor fortjeneste.
De norditalienske byer var rige - havde mulighed for, at stable egen hær, og med våbenmagt gjorde de sig uafhængige af fyrster, og ved så at erobre det omliggende land dannede de bystater.
Fra ca. højmiddelalderen periode indtrådte der et alment opsving i handlen - specielt over lange afstande – som blev kaldt fjernhandelen).I Sydeuropa var en række italienske byer ledende bl.a. Venezia. Handelen drejede sig hovedsageligt om luksusvarer af høj kvalitet og værdi i forhold til omfanget.
Det er gratis at oprette en konto