Analyse af 'Mifunes sidste sang'

Dogme filmen Mifunes sidste sang er lavet og instrueret af Søren Kragh Jacobsen. Hovedpersonen er Kresten, som bliver spillet af Anders W. Bertelsen, der i øvrigt gør et rigtigt godt stykke arbejde. Kresten ser ud til at leve et succesfuldt liv sammen med chefens datter, Claire (Sofie Gråbøl). Dagen efter holder de bryllup. De to bor sammen i et stort hus, med en stor bil inde i København. Samme dag som brylluppet får Kresten en opringning om at hans far er død. Dette betyder han må tilbage til Lolland(hans fødeby) for at passe hans psykiskhandicappede(retarderede) bor Rud (Jesper Asholt).

Samtidig med alt dette følger vi også Liva (Iben Hjejle), som er prostitueret. Selv om hun er ked af at skulle klare sig på denne hårdkogte måde, bliver hun nødt til det. Det hele er nemlig for hendes problematiske bror, Bjarkes skyld (Emil Tarding). På gården på Lolland er vi det næste lange stykke tid, hvor vi oplever hvordan Rud og Kresten klarer det. Det går sådan at Kresten bliver nødt til at sætte en annonce i avisen, for at få en til at passe på Rud. Her kommer den tidligere omtalte Liva, ind i billedet. Hun trænger til at komme væk fra sin prostituerede tilværelse på grund af en stribe ubehagelige opringninger, og ansøger selvfølgelig denne stilling. Hun tager samtidig afstand fra sin ’’hønsegård’’ som man vist godt kan kalde hende og hendes kollegaers klub. Hen ad vejen går det selvfølgelig sådan at Liva, og Kresten bliver forelskede. Kresten er ikke længere hele tiden på gården, og for at det ikke skal blive alt for ensomt for Liva, får hun lov at tage hendes bror Bjarke med ud på gården. Til at starte med viser Bjarke sig fra sin hårde side, men ikke lang tid senere falder facaderne, og Bjarke bliver venner med Rud. Kresten finder til sidst ro i sit gamle barndoms hjem, og kærligheden for hans bror Rud blomstrer dog også op igen. Så en dag pludselig da Liva og Kresten sidder og snakker i dagligstuen, kommer Claire på uanmeldt besøg, og regner med det samme ud hvad der er gang i. Dele ender med at Rud finder en pose fyldt med penge, som de fire (Rud, Kresten, Liva og Bjarke) kan dele imellem sig videre på deres vej, formentlig sammen.