1 / 7 sider - klik for at bladre

Analyse af 'Mifunes sidste sang'

  • Dansk
  • 9. klasse
  • Afleveret til 10
  • 7 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Analyse af 'Mifunes sidste sang' er en dansk-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 7 sider (3.585 ord, ca. 16 min. læsning) og blev publiceret 7. februar 2011.

Analyse af Thomas Vinterbergs film 'Mifunes sidste sang', der følger Chresten, Rud, Liva og Bjarke. Opgaven redegør for filmens handling, karakterudvikling og de mange konflikter og modsætninger. Berettermodellen anvendes til at beskrive filmens spændingskurve og dramaturgi.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid filmanalyse af 'Mifunes sidste sang' med fokus på karakterudvikling, konflikter og anvendelse af berettermodellen. Giver god inspiration til andre elever.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • berettermodel
  • dogmefilm
  • familie
  • filmanalyse
  • karakterudvikling
  • konflikter
  • lolland
  • mifunes sidste sang
  • modsætninger
  • thomas vinterberg

Mifunes sidste sang handler om en mand ved navn Chresten. Hans lillebror Rud, som ikke er helt normal, Liva, der arbejder som ekskortpige og hendes lillebror Bjarke.

Chresten har lagt sin barndom som bondedreng bag sig, og er flyttet til København, hvor han netop er blevet gift med chefens datter Claire. Morgen efter brylluppet bliver Chresten ringet op af en gammel ven, som stadig bor på Lolland. Han fortæller Chresten at hans far er død, og han er derfor nød til at tage tilbage til sin døde far og sindssyge lillebror Rud. Han har ikke fortalt Claire om sin familie på Lolland, så der venter en god forklaring. Det er middag da han når frem til sit barndomshjem, hvor alt for mange minder møder ham. Karrieren i København føles nu langt væk. Chresten bestemmer sig for at blive et par dage, inden han igen tager tilbage til København. Gården skal sælges, og Rud lillebroren kan ikke passe sig selv, så ham må han også finde et nyt hjem til. Den opgave tildeler han en gammel bekendt Gerner. De to har aldrig været gode venner, og har altid slået om de bedste piger. Han hjælper dog gerne Chresten med at finde et sted til Rud, men det viser sig at komme til at tage længere tid end først antaget. Efter den første dag på gården, og faderens begravelse er overstået, kan Chresten godt se gården trænger til en kærlig hånd, hvis de skal gøre sig forhåbninger om, at kunne sælge den. Derfor sætter de en annonce i avisen, hvor de søger en husholderske til at hjælpe med at få rodet op i huset. Inden hun kommer leger de to brødre nede i kælderen. Det er en gammel leg fra den gang de var børn. Chresten leger en samuraikriger de kalder Mifune. Mifune bor nede i kælderen. Chresten skræmmer Rud med at han bliver slået ihjel af Mifune. Rud elsker at klæde sig ud som Mifune og ser meget op til ham. Da husholdersken kommer, viser hun sig at være en meget ung og smuk dame som hedder Liva. Det overrasker Chresten meget, og Rud bliver en smule forelsket i den smukke Liva, eller Linda som han kalder hende. Hvad de to brødre ikke ved, er at Liva er luder, og har haft det dårligt i København. Hun har brug for at komme væk fra det hele, ikke mindst fordi en psykopat hele tiden ringer hende op. Hun ved ikke hvem det er, men det gør hende ekstrem ulykkelige og bange. Efter et par aftener på gården sidder Liva og Chresten inde i stuen. Claire, Chrestens kone kommer på besøg. Da hun ser Liva går hun fuldstændig amok, hun slår Rud omklud og tager bilen. Udenfor kommer de op og toppes, og hun råber hun vil skilles, hvorefter hun forgrædt sætter sig ind i bilen og med hvinende dæk, drøner ud af gårdspladsen. Morgen efter får Liva at vide at, hendes lillebror Bjarke netop er blevet smidt ud af sin kostskole, og Liva er nødt til at hente ham. Chresten giver Bjarke lov til at bo sammen med dem på gården. Chresten og Liva opbygger langsomt et tættere og tættere forhold, og begynder at snakke mere personligt. Bjarke var meget sur og negativ i starten, men ham og Rud finder sammen. De begynder at lege og snakke. En dag finder Bjarke et gammelt øksehoved, og Rud fortæller, der er flere i en lille dam ikke så langt fra gården. Bjarke får presset Rud til at hoppe i og hente et til ham, men da Rud ikke kommer op igen, bliver Bjarke bange og hopper i efter ham. Bjarke får trukket Rud op, og ganske rigtigt fastklemt mellem Ruds tykke finger ligger et øksehoved skåret ud i sten. Imens er Chresten kørt til København, her får han af vide at han er fyret, og Claire endeligt vil skilles. Senere samme aften har Rud, Liva og Bjarke fået mandlige gæster fra nabo gårdene, Chresten er der ikke, da han stadig er i København. De ryger cigar og Rud fortæller om Mifune. Rud synes, lykke er når Mifune kommer op fra trappen. Mifune er en stærk og modig samurai, som aldrig giver op, Mifune er den syvende samurai. Mifune er Chresten. Mifune er en slags helt for Rud, derfor tager han også tit en gammel hue over hovedet og leger Mifune. Dagen efter kommer Chresten hjem, og samme aften er ham og Liva sammen inde på hendes værelse. Det begynder at gå op for Chresten hvad der foregår. Samtidig fortæller Bjarke, det er ham, som hele tiden har ringet Liva op, og hvisket modbydelige ting. Liva får nærmest et raserianfald. Hun slår Bjarke, mens hun slæber ham ud af værelset i håret. Tårerne vælter frem hos dem begge, men Liva får alligevel ringet efter en taxa. Hurtigt pakker hun en lille taske og tager på hotel. Efter at have snakket med sine ``luderveninder`` i København, ringer hun efter Chresten som henter hende. Liva og Bjarke snakker sammen om hvad der er sket. Efter Livas opkald er hendes veninder i København blevet nervøse for hendes tilstand ude på gården, så de beslutter at tage til Lolland, for at se hvordan hun har det. Tidligere samme dag blev Liva overfaldt i et voldtægtsforsøg af Gerner og to andre mænd fra et tæskehold. Chresten kom hende til hjælp, men fik en del tæsk og adskillige spark i maven. Gerner var blevet meget jaloux, fordi Liva boede ved Chresten. Som helt unge kæmpede Gerner og Chresten altid om de samme piger. Set med Gerners øjne var dette ingen undtagelse. Til sidst får en af mændene dog dårlig samvittighed over at se Chresten få så mange tæsk, han stopper Gerner, og de kører væk. Forpustet og med tårnene væltende nedover kinderne får Liva båret Chresten ind i sin seng. Det er blevet aften, da de fem veninder når frem. De lister rundt udenfor og spejder forsigtig ind gennem de store beskidte ruder. Indenfor ligger Liva afklædt og Chresten lister rundt med en kniv i hånden. Veninderne tror selvfølgelig, Liva er blevet voldtaget, men det er sket ganske frivilligt. Chresten hørte bare nogle lyde, blev nervøs, og ville sikre sig, det ikke var Gerner, som kom tilbage. Efter Chresten har smidt kniven, stormer pigerne ind i huset. De holder ham til et bord, mens han er ude af stand til at forsvare sig. De får ham halv slået og halv drukket bevidstløs. Næste dag vågner han, og alle er væk. I lang tid vandrer han rundt, mens han leder efter de andre, men uden held. Til allersidst dukker Rud op, og helt nede i den anden ende af stalden står Liva. Derefter slutter filmen og på trods af forskelligheder, og modgang får de hinanden til sidst. Jeg synes, filmen skal deles op efter, hvornår Liva og Chresten finder sammen ude på gården. Der er en tid af filmen, hvor Chresten er i København og på gården uden Liva. Ligeledes er det med Liva, hun har også en fortid og noget handling inden hun flytter ind på gården. Det er hver især to dele af filmen. Da de så er sammen ude på gården, sætter det skub i mange ting. Deres liv dog mest Chrestens drejer i en helt ny retning, det samme sker for Liva bare lidt senere. Det er der, hvor jeg synes, filmen kan/skal deles op.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver