Vores mål med denne rapport, er at beskrive og via forsøg og tegninger at vise hvordan penduler og svingninger hænger sammen. Rapporten opbygges sådan at der i løbet af afsnittende vil blive forklaret om de forskellige termer og udtryk indenfor svingninger og pendul.
Om svingninger
Alle fremhævede udtryk og handlinger vil blive vist i form af tegning eller illustration i afsnitter: ’Tegninger, opstillinger og illustrationer.
Svingninger oplever vi hver dag på en eller anden facon. Der er nemlig flere forskellige måder hvorpå svingninger kan foretages, og det er ikke dem alle man direkte kan se. Dem vi kan se, er typisk et lod (eller andet objekt) i en snor - pendul, som vi fører ud til siden og slipper, så det automatisk svinger over til den modsatte side og tilbage, gentagne gange. Tiden det tager for loddet at bevæge sig fra en yderstilling til den modsatte yderstilling og tilbage igen kalder vi svingningstiden. Når dette er udført har loddet udført én svingning. Vi kalder det yderstilling når pendulet har svunget så langt ud til den ene side som muligt, og hvilestilling/grundstilling når pendulet hænger lodret for pendullængden. Længden fra hvilestilling til yderstilling kaldes amplituden. Vi har selv udført et forsøg omkring svingninger. For at vi lettest kunne måle svingningstiden nogenlunde præcist, målte vi tiden på 10 svingninger. Logisk nok dividerede vi den tid med 10, for at finde gennemsnits tiden for 10 svingninger. Selvom amplituden bliver mindre og mindre, vil svingningstiden forblive den samme, men hvis pendul længden ændres, vil svingningstiden også ændres. Jo kortere pendulsnoren er, jo kortere er svingningstiden. I forsøget på et svingende pendul, kunne vi observere at amplituden blev mindre og mindre. Det kaldes at pendulet foretager en dæmpet svingning.
Det er gratis at oprette en konto