Svingning & svingningstid (Pendulet bruges som eksempel)
Vi kender svingninger fra vores hverdag, fra gynger, pendulet i uret, eller træet som stå og svejer i vinden.
Der findes langsomme og hurtige svingninger, de hurtige findes i elektroner og fx vekselstrøm.
Vi bruger pendulet som eksempel for en svingning.
Det svinger efter samme princip som en gynge.
Loddet som er hængt op i en snor, svinger fra side til side, ganske som en dreng på en gynge.
Når den har svunget en gang frem og tilbage igen, siger man at den har udført en svingning.
Lidt efter samme princip, som vekselstrøm svinger op og ned.
Den tid det tager for en svingning, kaldes for svingningstiden. (T)
Man finder tiden for en svingning ved at tage et gennemsnit af 10 svingninger.
Vi ser svingningerne bliver mindre og mindre, at de ikke svinger så langt ud til siden.
Dette har ikke noget med tyngdekraften at gøre. Men aftager fordi loddet bremses af luften og af gnidningsmodstanden i snorens ophæng.
Dette kaldes for en dæmpet svingning.
Udsvinget måles fra pendulets hvilestilling til en af yderstillingerne.
Det kaldes for amplituden.
Ved en dæmpet svingning bliver amplituden hele tiden mindre. Men svingningestiden forbliver den samme.
Det eneste som har betydning for svingningstiden (T) er snorens længde.
Det er gratis at oprette en konto