Svingninger vi ikke kan se er f.eks. når elektroner står og svinger frem og tilbage i en vekselstrømsledning.
Når et pendul har bevæget sig fra en yderstilling til den modsatte yderstilling og tilbage igen har det udført en svingning.
Den tid det tager pendulet at udføre en svingning kaldes svingningstiden (T).
Den nemmeste måde, at finde svingningstiden på er, at regne tiden for 10 svingninger og dividere den samlet tid med 10. (F.eks. 30 sekunder for 10 svingninger divideres med 10, så resultatet for svingningstiden bliver 3.
Afstanden fra hvilestillingen til en af yderstillingerne kaldes amplituden.
Pendulet siges at foretage en dæmpet svingning når den mister fart/energi gradvis.
Når pendulet svinger vil udsvingene blive mindre og mindre. Det skyldes ikke tyngdekraften, men luftmodstanden og gnidningsmodstanden.
Jo kortere pendulsnoren er jo hurtigere svinger pendulet. Dsv. Jo kortere er svingningstiden.
Det er jordens massetiltrækning (tyngdekraften) som er årsag til at pendulet svinger frem og tilbage. For hvis loddet (vedhæng) ikke hang fast i noget vil det jo falde til jorden.
To penduler med samme snorlængde og forskellig masse svinger lige hurtigt.
Den energi et pendul har på grund af sin bevægelse kaldes kinetisk energi eller bevægelsesenergi.
Den energi pendulet har på grund af jordens massetiltrækning kaldes potentiel energi eller beliggenhedsenergi.
Det er gratis at oprette en konto