Den nye statsminister Lars Løkke Rasmussen startede 2010 med sin første nytårstale, efter at have overtaget posten fra forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. De efterfølgende dage fik han en enorm kritik af hans tale, som medierne kaldte en tale uden lederskab og klare visioner. Han forsøger at dække alle hjørner, fra arbejdsløshed, økonomisk krise, til soldaterne i Afghanistan og Danmarks største sikkerhedstrussel terror, forbi klimatopmødet i København, og til sidst hans danske drøm om et rigere Danmark.
Han starter med at belyse vores situation i Danmark, den rekord høje arbejdsløshed og økonomiske krise, som han faktisk mener, er ved at have nået sin ende. Han giver danskerne et håb, da han påpeger, at dette ikke må knække os. Han fortæller om alle de gode ting som VK regeringen har været med til, at sætte i gang, så som skattelettelser, som han i høj grad mener, vil sætte gang i hjulene. Disse skattelettelser har i den grad, været udsat for en markant kritik. Hvorfor skal dem der tjener flest penge, have endnu flere penge mellem hænderne? Og hvad skal en helt normal gennemsnitlig dansker bruge en minimal sum til? Sætte gang i hjulene? Have mere råderum i privatøkonomien? Jeg tror, at folk glædeligt ville kunne have undværet 380 kr. Pengene skal jo alligevel hentes hjem på andre måder. På trods af en lang krise, holder statsminister Lars Løkke Rasmussen hovedet højt med sin optimisme. Optimismen smitter af på den danske befolkning. Danskerne tror, at Lars Lykke kan føre Danmark ud af krisen, bedre end nogen andre.
Det er gratis at oprette en konto