Gammastråling er stråling af samme natur som røntgenstråling, bare med kortere bølgelængde. Gammastrålingen er derimod mere gennemtrængende end røntgenstråling.
For at gammastråling ikke skal kunne slippe igennem kræves der en vægtykkelse på 5 cm beton.
Gammastrålingen anvendes i medicinsk kræftbehandling til at uskadeliggøre svulster og i industrien bruges gammastråling til kontrol.
Gammastråling anvendes også til måling af f.eks. en plades tykkelse.
Normalt opstår gammastråling på jorden ved radioaktive henfald. Atomkernen kan komme af med den overskydende energi ved at udsende det i form af lys med en bølgelængde, der gør at man kalder det gammastråling.
En kerne der henfalder via et gammahenfald, bliver altså ikke til et andet grundstof, den afgiver bare overskydende energi.
Gammastråling kan bevæge sig langt i luft og kan også bevæge sig længere ind i kroppen end både alfastråling og betastråling. Heldigvis har gammastråling meget lavere energi end alfastråling og betastråling, så for at det skader kroppen skal man udsættes for intensive kilder til strålingen.
Reaktionsskema af gammastrålingen:
Billedet er taget fra elevark ”partikler med fart på”
Beta.
Betastråling er en radioaktiv stråling, der kommer ved betahenfald af atomkerner. Udsendelse af hurtige elektroner eller positroner fra atomkerner undergår betahenfald. Betastråling ser vi normalt i naturen omkring os, både -stråling, -stråling og -stråling.
Det er gratis at oprette en konto