Jeg vågnede næste morgen, ved at Kim rørte på sig. Hun havde ikke sovet meget. Jeg kunne se det på de mørke render, der lå under hendes øjne, hvis øjenlåg var så tunge, at de kunne have været lavet af bly. Blidt løftede jeg hendes ene arm, der lå på mig, mens jeg listede mig ud af sengen. Jeg havde lyst til bare at blive i sengen hos Kim og sove videre, men sulten trak i mig. Siden krigen startede var rationeringerne blevet mindre og mindre, vi spiste næsten ingenting. Far sad i stuen med sin erstatnings-kaffe, og mor vaskede op i køkkenet. ”Godmorgen,” sagde far med en lavmeldt stemme. Ude i køkkenet summede radioen, snart startede nyhederne som vi dag på dag fulgte med i.
”Godmorgen mor,” sagde jeg. Hun vendte sig om, og smilte. ”Hvordan har du sovet?”, ”Fint.” nikkede jeg, tog en klat havregråd, og satte mig ved bordet. Far gik ind i køkkenet, og skruede på frekvensen for, at finde det sted vi kunne høre nyhederne bedst, ud lød ”Kong Christian stod ved højen mast”, indtil radioværten startede: ”De hører os i 19 meter båndet, fra 2 bølgelængder i 31 meterbåndet, 41 meterbåndet og på 150 meter. Sammenbruddet i Nordtyskland er komplet. Englænderne rebroteres ved den danske grænse. Kiel og Flensborg er erklæret for åbne byer. Fangetallet er så stort, at det er umuligt at tælle endnu. Danmarks frihedsråd har opfodret til disciplin i de sidste timer inden befrielsen. Der foreligger endnu ikke nogen officiel meddelelse fra engelsk side, om hvor langt Montgomerys styrker er nået op i Jylland. Dansk pressetjeneste i Stockholm havde klokken tretten, direkte kontakt med København, og på dette tidspunkt havde Montgomerys armere endnu ikke passeret grænsen. Det meddeles, at de allierede styrker tidligt i morges startede deres fremrykning fra Slesvig på vej mod den danske grænse.”
Det er gratis at oprette en konto