Årene fra 1850 til 1914 syntes mange europæere og amerikanere var en tid med tekniske fremskridt og en økonomi der var stigende.
De industrialiserede lande købte råstoffer og fødevare og de solgte færdigvarer til gengæld.
USA og Tyskland blev store industrielle lande men London var fortsat verdens finansielle centrum.
Det blev mere almindeligt at bo i byerne end på landet. Det var byer som København, London, Berlin, Paris og New York, hvor befolkningen blev større. I 1850 blev England det første land nogensinde, hvor befolkningen i byen var større end på landet.
Der var mange fattige og meget slum i byerne, men de rige fik bygget teatre og museer, og efterhånden blev der større behov for uddannelse.
I 1814 blev der i Danmark indført en lov og 7 års undervisningspligt for alle.
I politik var man enige om, at det var nødvendigt med folkevalgte politikere.
De rige industrialiserede lande bredte sig mere og mere. De lavede koloniriger rundt om på kloden og styrede verden på grund af den magt deres industri og rigdom gav dem. De rige europæere investerede i at bygge jernbaner, havne og minedrift i bl.a. Peru, Sibirien, Sydafrika og Kina.
Nybyggere fra Europa bosatte i det vestlige Amerika, Argentina, Australien og New Zealand. Opstod der modstand blev det bekæmpet med de våben, som den nye industri producerede.
Det er gratis at oprette en konto