Børnehavebarnets personlige og sproglige udvikling

Den pædagogiske relation i forhold til børn i børnehaver.

Professionshøjskolen UCC, Pædagoguddannelsen Nordsjælland

Introopgave 14.10.11

Antal anslag i opgaven: 5848

Børnehavebarnets personlige & sproglige udvikling i det danske samfund.

Indledning

Vi har i denne synopsis valgt at lægge vores fokus på børnehavebarnet og dets personlige og sproglige udvikling. Vi har valgt dette emne, da det er en stor og vigtigt del af den pædagogiske relation, og da dette tydeligt fremgår i institutionens hverdag. I 1930-1950 var faste rammer og disciplinær opdragelse en stor del af hverdagen i en institution. Dette begyndte at ændre sig fra 1960’erne og fokus lå nu på individet og der blev taget mere hensyn. Dette har gjort at der større forventninger til pædagogen og dets færdigheder.

Børnehavebarnet (3-6 år)

I børnehaven udforsker børnene sproget og bruger stemmen i leg, sange & rim. De kan dog ofte kludre rundt i ordene, men det bliver med tiden bedre og de lærer ordene rigtigt. De afprøver en masse ord. De øver også bandeord og finder på fjolleord. I 3-6 års alderen udvikles barnets narrative selvforståelse, hvor det kan skelne andres historier fra dets egne. Barnet har en bedre hukommelse og kan nu genfortælle bedre og forstå forskellige genre, alt efter alderen. Børnene synes godt om rim og remser, fantasifortællinger/eventyr og sange hvor de kan indleve sig i teksterne, og det er dette de lærer meget af.