1. verdenskrig er betegnelsen for krigen mellem triple-ententen, som var en alliance bestående af Frankrig, Storbritannien og Rusland på den ene side, og centralmagterne Tyskland og Østrig-Ungarn på den anden. Begge krigens parter havde en lang række allierede, der gjorde den som udgangspunkt europæiske krig til en verdenskrig. I 1917 sluttede USA sig til Ententen, hvilket medvirkede til dens sejr. Danmark var neutral under 1. verdenskrig, og erfaringerne fra krigen fik afgørende betydning for Danmarks udenrigs- og forsvarspolitik i mellemkrigstiden, under 2. verdenskrig og besættelsen.
Danmarks neutralitet
De danske politikere var enige om, at Danmark skulle erklære sig neutralt, fordi de frygtede, at krigsdeltagelse kunne betyde, at Danmark ikke mere kunne være en suveræn stat, hvis en krigsførende stormagt angreb landet. De var dog uenige om, hvordan neutraliteten skulle håndhæves. Partierne Venstre og Højre ønskede et stærkt forsvar, som kunne afskrække angribere, mens C. Th. Zahles radikale regering var bange for, at et sådant forsvar snarere ville fremprovokere et angreb, fordi det ville øge de krigsførende magters militærstrategiske interesse i at komme i besiddelse af Danmark. Forsvarsminister Peter Munch (1870-1948) og udenrigsminister Erik Scavenius (1877-1962) understregede, at Danmark skulle være en ikke-krigsførende nation. Danmark skulle altså ikke kæmpe i tilfælde af et angreb.
Det er gratis at oprette en konto