1 / 2 sider - klik for at bladre

Danmarks neutralitet under 1. verdenskrig 1914-1918

  • Historie
  • 2.g el. lign.
  • Afleveret til 12
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Danmarks neutralitet under 1. verdenskrig 1914-1918 er en historie-opgave til 2.g el. lign., afleveret til karakteren 12. Fylder 2 sider (693 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 29. november 2013.

Denne opgave redegør for Danmarks neutralitetspolitik under 1. verdenskrig fra 1914-1918. Den beskriver den danske regerings balancegang mellem stormagterne, 'Tyskerkursen' og fænomenet 'gullaschbaroner'. Desuden behandles krigens konsekvenser for Danmark, herunder genforeningen i 1920 og oprettelsen af Folkeforbundet.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid historisk redegørelse for Danmarks rolle under 1. verdenskrig. Teksten er velstruktureret, informativ og dækker emnet fyldestgørende.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • 1. verdenskrig
  • danmark
  • folkeforbundet
  • genforeningen 1920
  • gullaschbaroner
  • neutralitetspolitik
  • tyskerkursen
  • udenrigspolitik

1. verdenskrig er betegnelsen for krigen mellem triple-ententen, som var en alliance bestående af Frankrig, Storbritannien og Rusland på den ene side, og centralmagterne Tyskland og Østrig-Ungarn på den anden. Begge krigens parter havde en lang række allierede, der gjorde den som udgangspunkt europæiske krig til en verdenskrig. I 1917 sluttede USA sig til Ententen, hvilket medvirkede til dens sejr. Danmark var neutral under 1. verdenskrig, og erfaringerne fra krigen fik afgørende betydning for Danmarks udenrigs- og forsvarspolitik i mellemkrigstiden, under 2. verdenskrig og besættelsen.

Danmarks neutralitet

De danske politikere var enige om, at Danmark skulle erklære sig neutralt, fordi de frygtede, at krigsdeltagelse kunne betyde, at Danmark ikke mere kunne være en suveræn stat, hvis en krigsførende stormagt angreb landet. De var dog uenige om, hvordan neutraliteten skulle håndhæves. Partierne Venstre og Højre ønskede et stærkt forsvar, som kunne afskrække angribere, mens C. Th. Zahles radikale regering var bange for, at et sådant forsvar snarere ville fremprovokere et angreb, fordi det ville øge de krigsførende magters militærstrategiske interesse i at komme i besiddelse af Danmark. Forsvarsminister Peter Munch (1870-1948) og udenrigsminister Erik Scavenius (1877-1962) understregede, at Danmark skulle være en ikke-krigsførende nation. Danmark skulle altså ikke kæmpe i tilfælde af et angreb.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver