Sociale medier: problematikker og kommunikationsformer

Forfatterne Katrine Engberg og Anne Mette Hancock har skrevet artiklen ”Vi bliver dummere af Facebook”, hvilken handler om brugen af de sociale media. De udtrykker deres meninger om overforbrug af sociale media, og almindelige menneskers behov for konstant anerkendelse på sociale medier, som for eksemplet Facebook. De fleste mennesker bruger sociale medier i hverdagen. Dette er en helt almindelig ting at gøre, men mens mange brugere har forstået budskabet med ”alting med måde”, er der enkelte individer, som overforbruger statusopdateringerne og er afhængige af ”like” knappen.

De mener at mennesker i dag, gør alt for at vise at man er den lykkeligste person i verden. Man indsætter redigerede billeder hvor alt er smuk og idyllisk, og man skriver om de få smukke øjeblikke, hvor alt er perfekt og godt. Forfatterne uddyber, at det er ”en naturlig menneskelig drift at søge anerkendelse fra sine medmennesker, som det er at sove.” men dette er ikke en undskyldning for tendenserne, som i de seneste år har spredt sig på internettet. På de sociale medier er det i nutidens stressende hverdag blevet væsentligt for den sociale overlevelse, at have et perfekt liv. Dette opnår mange ved oprettelsen af en såkaldt pseudovirkelighed, hvor vi alle er meget federe , end vi reelt og alting fremstilles som et glansbillede. Dette er dog et glansbillede, som ikke altid afspejler virkeligheden, og som Engberg og Hancock i deres artikel fortæller; ”jo mere vi spejler os i glansbilledet, jo større bliver afstanden mellem forstillelsen og det egentlige menneske”. Her understreges det igen, at selvom vores Facebook ”wall” ser nok så perfekt ud, så er det ikke nødvendigvis realiteten. Nu om studer sker det sjældent, at man oplever noget stort, eller småt for den sags skyld, uden at det bliver delt på internettet. Dette er som tidligere nævnt en meget naturlig ting at gøre, da vi alle vil have anerkendelse, for det vi har foretaget os. Desværre er det blevet sådan i mange menneskers liv, at man ikke kan foretage sig noget, uden at dele det. Det er vel at mærke dog kun de gode ting vi deler med venner, familie og fremmede, for det skulle jo nødigt se ud, som om vores liv ikke var perfekt. Og imens vores perfekte statusopdateringer pryder vores Facebook profil, bliver de mere almindelige ting aldrig delt. Ikke fordi det ikke er vigtigt at høre ”vores børns forventningsfulde latter,” det er bare ikke ”spændende” og ”interessant” nok for omverdenen. Vi underlader, derfor alt det vi frygter vil kede vores læsere, og skriver kun det, som er let at forholde sig til blandet med billeder og forkortede kommentarer.