Jeg bliver bange, når telefonen ringer. Så er det nemlig alvor. Det sker dog utroligt sjældent efterhånden. Det er noget, der er kommet snigende i de senere år, det med den udfasede telefonsamtale. Forleden aften ringede min telefon så. Klokken var 21:30. Jeg fløj op af sofaen og tog den med bankende hjerte. Der måtte være sket noget alvorligt. Nogen var død, kørt galt eller i gang med at føde. Ellers ringer man da ikke sådan bare, uden at sende en sms først eller noget. Ja, hej, det er Pernille fra Dagbladet Information, må jeg fortælle dig om et rigtigt godt tilbud? Åh, pyha, det var ikke noget alvorligt. Bare en telefonsælger. Nej tak og farvel. I takt med at e-mail, sms og sociale medier fylder mere og mere i vores liv, er telefonen blevet en computer mere end en telefon. Og den ringer sjældnere og sjældnere. Til gengæld er den i brug døgnet rundt, som kalender, kamera, notesbog, telefonbog, iPod, radio, film, Facebook og så videre. Det er nu fem år siden, at jeg lukkede min fastnettelefon hos TDC. Den ringede aldrig. Og jeg glemte at ringe fra den. Alle, jeg kender, har lukket deres fastnettelefoner, undtagen min kære bedstemor på ca. 70 år og mine forældre. Familiens overhoveder er efterhånden også de eneste, der ringer til mig på mobilen. Om løst og fast. Aftaler om middage, aktiviteter, bøger som de vil anbefale og forespørgsler om kvalitetstid med barnebarnet ikke desto mindre. Og det er vældig hyggeligt. Men også sigende for den generationskløft, der er opstået i vores kommunikation. Det er mest folk over 60, der ringer til folk nu.
Det er gratis at oprette en konto