Narkissos har lige fra han blev født altid vidst, at han ser bragende godt ud og er uopnåelig. Han har nok i sig selv, og han ”har ikke overskud” til at elske andre. Første gang jeg læste den, gik budskabet op for mig, da Ekko lige er død af sorg og skam, over at Narkissos netop har råbt: ”Hold fingrene fra mig! Jeg vil hellere dø end give mig hen til en pige.” Ekkos død vækker både sorg og harme hos hendes veninder, og en af hendes veninde råber i fortvivlelse op mod himlen ”Gid han dog selv en dag måtte prøve at elske uden at kunne få den, han elsker, så han kan mærke hvordan det er.” Den bøn hører Nemesis, og han ændrer straks på Narkissos’ skæbne. Det vigtige her, er at Nemesis er gud for retfærdighed. Narkissos har nok i sig selv og kun sig selv. Det er ikke retfærdighed, at man råber ind i en piges ansigt, at hun rent ud sagt bare kan skride sin vej. Så har man virkelig for meget i sig selv, og så er der ingen, der er gode nok til ham. Her har Narkissos endnu ikke set sit eget spejlbillede, men efter så mange år med ros og popularitet, er han udmærket klar over, hvor smuk og perfekt han er. Det behøver han ikke engang at se.
Det er gratis at oprette en konto