Jeg hører mit åndedræt, trækker luften helt ned i lungerne. Man kan mærke sig selv her i mørket. Stille og rolig puster jeg ud. Luften er frisk og fugtig, og jeg mærker fugten helt nede i maven. Stille hører jeg en fugls kvidren, men uglen overdøver den straks. Man kan ikke se dem, så jeg må bruge alle mine andre sanser. Jeg kan dufte søens vand, og hører fiskene svømme. Jeg begynder at tænke. På alle de personer, som ikke oplever dette. Det er en fantastisk følelse, at mærke naturen så tæt. Jeg kan mærke den kolde brise, der sætter mine tanker endnu mere i gang.
Jeg tænker: ”Hvor kommer vinden fra?”. Der er utallige spørgsmål jeg gerne vil have besvaret, men som jeg nok alligevel ikke vil kunne forstå. Mange kender det. Man spørger om noget, men svaret forstår man ikke. Man spørger ikke igen, for så virker man dum. Her i mørket kan jeg gøre hvad jeg vil. Ingen vil kommentere det, for ingen kan se det. Jeg føler mig fri. Smider mig i den våde skovbund, og kigger på naturens smukke stjerner. Man ligger ofte mærke til, hvor flot den store måne er.
Mon den virkelig er lavet af ost? Det jeg ofte kender månen på, er den ændrende facon, eller de enorme kratere. Det må have været noget enormt, der har forsaget det. Jeg mærker noget på min kind. Seks små prik hurtigt efter hinanden, som fører min højre hånd forsigtigt op til hovedet, og tager det forsigtigt med et snuptag. Jeg føler på det. Et lille dyr med seks ben. Jeg lytter til det. Man hører benene bevæge sig hurtigt, som hvis det ville flygte. Efter få sekunder ved jeg hvad det er. En edderkop. Jeg sætter den forsigtigt ned i skovbunden igen, og bliver glad indeni. Man kunne have kvast den, men så havde jeg ødelagt et uskyldigt liv.
Det er gratis at oprette en konto