Analyse af 'Svenhammed journaler'

Svenhammed journaler handler om en teenage dreng som hedder Svenhammed Mohammed. Svenhammeds far drømmer om at være ligesom svenskerne og har derfor valgt at opkalde Svenhammed efter både svensk og islamisk kultur. Den ene halvdel af hans navn (Sven) har han fået fra faderens yndlingssagsbehandler på socialkontoret, og den anden halvdel (Mohammed) fra den islamiske kultur. Svenhammed hader både sit navn og sin far for dette, men også fordi hans far prygler ham og hans lillebror derhjemme. Svenhammed kæmper som en bersærk for at finde ud af hvem han er, for med fødderne plantet i to vidt forskellige kulturer føler han sig bare helt udenfor. Svenhammed er sammen med sine venner Chino og Mel hver dag. De ryger og kysser med hinanden, eller for det meste er det Chino og Mel der kysser med hinanden. Svenhammed og Chino elsker at være hjemme hos Mel, for der går Mels mor rundt. Bitte. Deres egen lille gudinde, som de bare ikke kan få øjnene fra. De elsker at hun ikke har særlig meget tøj på når hun går rundt i hjemmet, og når hun skal skifte tøj kigger de igennem dørsprækken, så de kan danne sig et billede i hovedet, som de senere kan bruge på toilettet. Svenhammed og Chino vil gerne tjene nogle penge, så de opsøger fætter Bajram. Fætter Bajram er den eneste som har opnået succes i familien, han er derfor også den eneste Svenhammed har respekt til i familien. Svenhammed får arbejde hos fætter Bajram, som går ud på at sælge alkohol, og han går fra at lave drengestreger til rigtig kriminalitet. Svenhammed er helt vild med Emilia Roos og Han bliver stum og nervøs når han skal tale til hende. med hans job som alkoholsælger forærer han alkohol til hende når hun holder fester i håb om at hun ville komme til at lide ham.