Dolken er skrevet i 1963 af, den danske forfatter Tove Ditlevsen. Hun debuterede i 1939, med digtsamlingen Pigesind. Hun voksede op i Hedebygade på Vesterbro i 1917, det var et kvarter der var fattigt, mange var arbejdsløse og det var meget påvirket af den verdensomspændende økonomiske krise. I forhold til så mange andre forfattere på den tid, skrev Tove meget gammeldags, hvilket har gjort at hun har skilt sig ud i den Danske-litteratur. Hun skrev meget om ´arbejderbarnet´, det var tabu dengang, hun tematiserede omsorgssvigt og fattigdom. Toves romaner, noveller og digtsamlinger skildrede livet som følelsesforsømt arbejderbarn. Hun bevæger sig fra det selvbiografiske til det fiktive, hun arbejder med angsten og smerten, hun beskriver det såkaldte ´brændte barn´ og hvordan de psykiske problemer følger en igennem det voksne liv. Det afspejler sig i den grad i hovedpersonens (farens) rolle. Faren tænker tilbage på sin barndom, dengang han selv fik dolken af sin far. Han husker magten og det kæmpe ansvar der fulgte med, ved at være i besiddelse af dolken.
Dolken er en moderne novelle. Om moderne noveller kan man bruge modellen af et isbjerg, man ser kun toppen af konflikten, resten ligger gemt under `overfladen`. Dvs. at den moderne novelle giver et indblik af en hverdag der på overfladen virker begivenhedsløs. Men under overfladen venter følelser/konflikter/fortid, de er med til at bestemme hvordan hovedpersonens liv vil forme sig. Det kræver typisk man læser mellem linjerne for at kunne forstå den moderne novelles tema. I `Dolken` er der mange steder man skal læse mellem linjerne, for at man som læser forstår budskabet/temaet.
Det er gratis at oprette en konto