Novellen er bygget op omkring en karakteristisk novelle komposition, altså med en begyndelse, en midte og en afslutning. Novellen er kronologisk opbygget og strækker sig over en dag, fra tidlig morgen til aften, med et flashback. I begyndelsen af novellen, bliver vi introduceret for de 3 personer som novellen er centreret om, samtidig bliver vi også introduceret for den bortkomne dolk. I midten foregår der et flashback der beskriver dolkens betydning for faderen. I afslutningens afsnit, planlægger faderen, hvordan han vil straffe moren og sønnen, men han kommer så hjem og ser at de har fundet dolken.
Teksten starter i in media res med ”Han lå og betragtede sin endnu sovende kone.” Hvor vi som læsere ikke aner hvem ”han” er, da vi ikke er blevet introduceret for personen.
Fortæller:
I novellen har Tove Ditlevsen valgt en 3. personsfortæller, som er personbundet til faren. Dertil har fortælleren et ydre og indresyn på faren, da vi som læsere bevidst kun skal følge begivenhederne gennem ham. Dette skal vi, da det skal spejle hans forhold til andre mennesker.’
Personer:
Faderen: i novellen fremstår som en meget typisk dominerende mand, som undgår at vise følelser og så vidt muligt prøver at fremstå som en stærk person. Han er altså indelukket, og holder sig væk fra at vise følelser. Faderen anser følelser som en svaghed, side 3, spalte 2, linje 14. Han anser for eksempel ømhed som et svagt punkt, dette kan ses i starten af novellen” Han følte altid en vis ømhed for hende…” den gik hurtigt over, og hun fik det sjældent at mærke” I dette eksempel tales der om hans kone, Ester, som han betragter, imens hun sover, og i eksemplet viser han, at han i stand til at føle, men at han bevidst fortrænger sine følelser, og at han aldrig viser følelser over for sin kone. Han holder dog af dem og tænker på dem ”Han havde ikke sin kones billede stående på skrivebordet i sit kontor…… Til gengæld var de to ganske vist næsten altid i hans tanker”
Det er gratis at oprette en konto