Der er nu noget fascinerede ved mennesker, der er professionelle. Mennesker der virkelig kan deres arbejde, kender deres stof, med det samme overskuer en situation og uden mindste tøven ga?r i gang. Det handler om en lille gruppe af den slags professionelle det er nu hundrede a?r siden, de førte sig frem i Jylland de arbejdede i et bredt bælte, der strakte sig fra Lunderskov over Bramming til Esbjerg. Dygtige folk der kendte deres omra?de lige sa? godt, som deres egne bukselommer. De arbejdede pa? hæderlig vis sa?dan da. Det de gjorde, var nemlig ikke forbudt dengang. Alligevel fik de stemningen imod sig, og de ma?tte lide den tort at selveste direktøren for Nationalmuseet erklærede dem krig. Den omtalte lille gruppe var ganske vist ikke alene pa? deres specielle felt, men de var sa? langt de skrappeste. De var professionelle de var “Vorbassedrengene”.
Vorbasse, det var der Professor Labri anbragte en krigshavn stik imod alle geografiske kendsgerninger. Vorbasse ligger nemlig, pa? heden jorden er sandet udbyttet af den begrænset sa? bønderne ma?tte bruge deres fantasi og finde pa? et eller andet, der kunne supplere indtægten. Vorbassedrengene klarede sig ved at ga? i dybden, de var udgravningsspecialister. Og det var gravhøje det drejede sig om. Nej de var ikke arkæologer, de interesserede sig ikke for sagens videnskabelige aspekter. Det her var business, det drejede sig om penge og først skulle der investeres. Vorbassedrengene arbejdede ikke som tyve om natten, det skulle ga? ærligt til. De købte simpelthen rettigheden til at grave, bønderne fik som regel 50 øre pr. høj og sa? gik det løs. De behøvede blot at ga? rundt om højen en enkelt gang og pr. øje ma?l vurdere længde og bredde, sa? vidste de nøjagtigt hvor spa- den skulle sættes i jorden. Før nogen kunne na? at blinke var graven tømt for oldsager, stenøkser, dolke, ravperler og hvad de ellers kunne finde. Det hele forsvandt ned i disse Vorbassedrenges store lommer. Bønderne var glade til at begynde med. De fik jo fjernet alle disse forbandede gravhøje, der la? pa? deres marker til ingen verdens nytte, de var jo bare et tilbagevendende irritationsmoment hver gang, der skulle pløjes. Ikke alene fik de dem fjernet, de fik altsa? oven i købet penge for det for 50 øre var skam penge i 1890’erne. Og de store kampesten, der altid dukker op na?r en høj bliver sløjfet, de kunne tilmed sælges.
Det er gratis at oprette en konto