En teenagers morgen og konflikt med Hr. Hansen

Morgenen gryede. Drengen var knap vågen, da moderen gik ind på værelset, og hev gardinet fra.

Solens morgenfriske stråler ramte den søvndrukne dreng lige i synet. Hans øjne sprang op, som var han blevet overrendt med iskold vand. ”HVAD FANDEN LAVER DU!” råbte han efter sin mor. ”DU HAR SKU DA INGEN GRUND TIL AT VÆKKE MIG PÅ DEN MÅDE!” moderen kiggede på sin søn, og satte kurs mod døren. Hun havde efterhånden vænnet sig til de ubehagelige udbrud, fra sin eneste søn. Drengen stod rasende i underbukser, og så sin moder forlade værelset. Hvorfor skulle hun altid vække ham på denne irriterende måde? Kunne hun ikke bare ruske ham vågen i stedet. Han slæbte sig med tunge skridt ud på badeværelset. Han var endnu ikke helt vågen, for øjnene sov stadig tungt. Det varme vand som skyllede ned over hans teenager krop, fik langsomt liv i hans andre sanser. Hvis det stod til ham selv, var han aldrig stået op. Hvorfor spilde sin tid på at gå i skole, når man kan tjene penge, eller hænge ud med vennerne, men det forstod hans gamle forældre jo ikke en pind af. Langsomt fik han det samme tøj på som foregående dage, der var ingen grund til at skifte hver dag. Da han fik sig slæbt nedenunder, sad hans far begravet bag avisen fra i går. moderen var med at smøre en madpakke, til sin søn, som så mange gange før. Drengen satte sig søvnløs ned, og så på bagsiden af sin faderens avis. At denne morgen skulle blive den sidste vidste drengen ikke på det pågældende tidspunkt. Han sad bare, som var han usynlig, og ventede på at faderen skulle rejse sig. Han vidste at når faderen tog den sidste tår, af sin kulsorte kaffe, var det tid at komme i skole. I bilen blev der ikke vekslet et eneste ord mellem dem. Det var nærmest som om faderen kørte alene på arbejde. Det ene stop som forekom når sønnen skulle af ved skole, foregik uden nogen form for reaktion fra faderen, det kunne ligeså godt have været et stop for rødt. Drengen kravlede skoletræt op mod indgangen, og blev mødt af de sædvanlige kammerater. Der blev kort sagt nogle hilsner, hvorefter de fortsatte til ”Helvede” som de kaldte skolen.