1 siders PDF

Churchill-klubben mellem myte og virkelighed

  • Dansk
  • 9. klasse
  • 1 side PDF

Det er gratis at oprette en konto

Churchill-klubben mellem myte og virkelighed er en dansk-opgave til 9. klasse. Fylder 1 side (477 ord, ca. 2 min. læsning) og blev publiceret 26. februar 2018.

Denne opgave analyserer Dorte Christensens kronik 'Churchill-klubben mellem myte og virkelighed'. Den besvarer spørgsmål om klubbens navn, motivation, begreber som 'flødeskumsfronten' og 'værnemager', samt samarbejdspolitikkens betydning. Opgaven diskuterer også drengenes familiebaggrund, radikalisering og historiens mytologisering.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Substantiel besvarelse af spørgsmål til en kronik om Churchill-klubben. Giver god indsigt i emnet og kronikkens perspektiv.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • 2. verdenskrig
  • besættelsestiden
  • churchill-klubben
  • dorte christensen
  • kronik
  • modstandsbevægelsen
  • mytologisering
  • samarbejdspolitik

Churchill var for drengene det gode eksempel, der hele tiden havde stået fast over for tyskerne.

Hvad menes der med at fremprovokere ”norske tilstande”?

I Norge gjorde man modstand, og det var det klubben ville fremprovokere danskerne til også at gøre.

Hvad menes med udtrykkene ”flødeskumsfronten” og Værnemager”?

Flødeskumsfronten var et udtryk for hvor let det var at være soldat i Danmark, der var næsten ingen problemer og man kunne hygge sig og selv som tysksoldat hilse på danskerne.

Værnemager var personer som samarbejdede, især forretningsmæssigt, med den tyske værnemagt under besættelsen 1940-1945.

Hvordan blev samarbejdspolitikken en fordel for drengene, da de blev fanget?

Det var held i uheld, at drengen blev fanget af det danske politi. Der blev fra de danske myndigheders side gjort store anstrengelser for at sikre, at sagen forblev i danske hænder. Og da man undgik udleveringen til den tyske militærdomstol, blev den ellers forhadte samarbejdspolitik paradoksalt en vigtig faktor for deres mildere straf.

Hvorfor var de danske myndigheder så bange for den begyndende sabotage?

Den danske regering var bekymret fordi den begyndende sabotage kunne bringe samarbejdspolitikken i fare.

Hvilken familiebaggrund havde de fleste af drengene - og hvilken betydning havde det?

De kom alle fra gode, borgerlige hjem, så det var en sag, der gav rystelser i byens bedre borgerskab til underen for mange. Og eftersom hjemmene ikke kunne bebrejdes, blev der gjort andre forsøg på forklaring. Så det var skolen, der fik en alvorlig påmindelse om at passe mere på i fremtiden.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver