Et billede siger mere end tusinde ord - sådan lyder ordsproget. Og ja, et billede siger utroligt meget. Vi omgås med billeder i hverdagen, og hver enkelt billede har en betydning for vores forståelse af tilværelsen og verdenen omkring os. Det er ikke kun billeder vi ser i et album, et magasin eller i nyhedsavisen, eller er det? Billederne flyver rundt oppe i vores hoveder, men det er da klart, når vi bliver konfronteret med dem hele tiden. Medierne er her en del af betydningen for vores forståelse af billederne. De billeder som vi bliver præsenteret for, er et forvrænget bevis på den verden vi lever i.
Alligevel må man spørge sig selv om, det kan være rigtigt, at vi skal påvirkes så meget af medierne i forhold til, at de udsender voldsomme billeder af en krigssituation, hvorpå man som individ bliver bange for, om det kan gå ud over en selv. Idet fotografen fører sin finger op mod knappen, og to sekunder efter er billedet taget. I dette øjeblik er billedet blevet til virkelighed, og derfra er alt lagt over på modtagerens skulder. Billederne popper nogle gange op i mit hovedet, mens jeg sidder og tænker.
Jeg retter min ene lyse tot hår, samtidig med jeg rækker ud efter avisen, som ligger sunket ned dybt under mine boligmagasiner. Jeg mærker hårene rejser sig på mine arme, og i dette øjeblik får jeg et billede oppe i mit hoved. Det jeg så på det trykte billede i avisen havde min mor været ude for. Billedet var trykt i sort og hvidt. Det forstillede en flok mennesker liggende på den smattede jord, hvor bombesprængninger udløste sig i baggrunden. Det udløste associationer om, hvordan min mor døde. Og jeg tænkte - det var den dag min mor døde under et bombeangreb. Oppe i mit hoved var det hele et forfærdeligt syn. Et billede af min afdøde mor, som lå med sår og skrammer i sengen. Huden var beskidt - sort og brun tværet ud over hinanden. Jeg smed avisen. Jeg ville ikke have dette syn, idet det fik mig til at tænke på, hvad der foregår rundt om i verdenen. Det var som om, at det billede jeg så i avisen var dengang min mor døde. Jeg måtte hive mig selv i armen, for at undgå dette forfærdelige syn af denne tragedie med min mor. Billedet skabte en følelse af tomhed. En tomhed, som fik mig til at tænke på de voldsomme hændelser folk kommer ud for. Jeg reflekterede efterfølgende over, hvordan billedet i avisen fik mig til at se tilbage på det, som min mor havde været ude for. Mit indre fortalte mig på en måde, at jeg skulle vide, hvordan det havde foregået - det havde en betydning for min mor.
Det er gratis at oprette en konto