Optimering af afgrødeproduktion og dens konsekvenser

Hvilke konsekvenser har optimeringen af afgrødeproduktionen?

Arbejdsspørgsmål:

Hvilke konsekvenser har det at vi optimere vores afgrøde produktion med robotter?

Meget tyder på, de store maskinproducenter er begyndt at se de kommercielle muligheder i robotter i landbrug. I takt med at landbrugene er blevet større, har maskinproducenter gjort maskinerne tilsvarende større, fordi fokus primært var at spare arbejdstid. Men nu begynder man at se, at de store maskiner både er dyre i drift og belaster jorden på en måde, der kræver ekstra ressourcer i form af efterbehandling. Derfor er gevinsten ved automatisering og små robotter blevet tilsvarende større, og det kan måske fjerne den sidste skepsis hos industrien.

Et godt eksempel på en mindre maskine der vil kunne gøre et godt job i at sikre vores miljø er en drone. Gødning er blevet industrialiseret ligesom alt andet inden for landbrug. Det gør også at maskinerne bliver større og gøder markerne lige meget over det hele. Som vi lige har forklaret er det alt for meget gødning og er dårligt for naturen. En drone vil kunne dosere hvor meget gødning de forskellige afgrøder har brug for.

Mens stadig flere fødevarer handles på tværs af grænserne, og globaliseringen konstant øger kravet om at øge effektiviteten og producere billigere, så har it- og robotteknologi også gjort sit indtog i landbruget. Dosseringsstyring, malkerobotter og gødning ved hjælp af droneteknologi er kendt stof. Men sensorbaseret måling af kvægets græsnings- og ædetid, der samtidig giver informationer om dyrenes sundhedstilstand er også et eksempel på nye teknologiske landvindinger i branchen. Den tid, hvor Danmark var et hestetrukket landbrugsland, er forlængst forbi. Den sluttede, da Marshall-planen revolutionerede dansk landbrug op gennem 1950'erne.