Vælgeradfærd ved folketingsvalg i Danmark

Vælgeradfærd er den måde borgerne stemmer på de forskellige partier. Nogle borger er kernevælger, andre er marginalvælger. Altså bliver nogen ved med at stemme på det samme parti, imens andre skifter holdning og derfor stemmer de på andre partier. Derudover er der nogen borger, som stemmer ud fra issues, det kunne for eksempel være at de stemte på et parti der gik meget op i miljøet, hvis borgeren selv synes at der skal gøres noget ved miljøet.

Vi har at gøre med fire bilag. Bilag 1a viser mandattallene for Socialdemokraterne, Venstre, Radikale Venstre og det Konservative Folkeparti ved valgene i 2011 og 2015. Bilag 1b illustrerer den samlet andel marginalvælger ved folketingsvalgene 1971-2015 i procent. Bilag 1c oplyser køn, alder og partivalg ved folketingsvalget i 2015 i procent. Bilag 1d viser fordelingen af stemmer ved folketingsvalgene fra 1979- 2015 i procent.

Hvorfor er mandattallene faldet for de regeringsbærende partier?

Vi kan i bilag 1a se de fire partier der alle har været i regeringen. Dog kan vi se at deres mandattal er faldet fra 2011 til 2015. I 2011 havde de fire partier tilsammen 116 mandater, ved valget i 2015 fik de tilsammen 95 mandanter. De fire regeringsbærende partier havde i valget 2015 mistet 21 mandater. Grunden til dette kunne være at borgerne har valgt at stemme prospektivt for at straffe den tidligere regering, fordi de følte at den nuværende regering ikke havde repræsenteret dem ordenligt. I bilag 1c kan vi kigge på hvem der ikke stemte på de fire regeringsbærende partier, for eksempel hvis man kigger på Dansk Folkeparti, kan vi se at det for det meste er mænd der stemmer på DF, derudover henter de deres fleste stemmer ind hos folk der er mellem 30- 66 år og derover. Grunden til dette kunne være at fordi i en periode af flygtningestrømme, følte de ældre borger i landet at Dansk Folkeparti ville være det bedste parti til at løse det problem, hvilket man også ville kalde issue voting, hvor vælgeren stemmer på det parti, vælgeren synes er de bedste til at løse et specifikt problem. I bilag 1c kan vi ligeledes se at Enhedslisten og Alternativet henter deres stemmer ind hos de 18-29 årige, 10,4 % af Enhedslisten stemmer kommer fra de 18-29årige, og 8,2% af Alternativet stemmer kommer også fra de ”unge vælger”. I bilag 1a og 1c viser os at vælgerne er gået væk fra regeringspartierne, derudover kan vi se at vælgerne stemmer mere egotropisk, altså de stemmer udefra de holdninger de synes er vigtige, det kunne for eksempel være at unge stemte på Enhedslisten fordi de ville have højere SU. Eller hvis man vil have sænket topskatten, hvis man selv er en af dem der tjener meget, så stemmer man måske på Liberal Alliance.