1 / 4 sider - klik for at bladre

Statsgæld, ledighed og vælgeradfærd i Danmark

Det er gratis at oprette en konto

Statsgæld, ledighed og vælgeradfærd i Danmark er en samfundsfag-opgave til 3.g el. lign, afleveret til karakteren 7. Fylder 4 sider (1.121 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 17. marts 2020.

Denne opgave analyserer sammenhængen mellem Danmarks statsgæld og antal ledige ved hjælp af lineær regression og økonomiske teorier. Desuden undersøges ændringer i vælgernes tilslutning til partierne fra folketingsvalget i 2015 til en meningsmåling i 2017, understøttet af beregninger af statistisk usikkerhed og viden om vælgeradfærd.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af økonomiske sammenhænge og vælgeradfærd med brug af statistiske metoder. Opgaven er velstruktureret og fagligt relevant.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • finanskrise
  • finanspolitik
  • konfidensinterval
  • ledighed
  • lineær regression
  • partiskifte
  • statistisk usikkerhed
  • statsgæld
  • udlændingepolitik
  • vælgeradfærd

1a) På baggrund af tabel 1 skal du udarbejde et diagram med en lineær regression, der viser sammenhængen mellem antal ledige og statsgælden i Danmark. Hvilken sammenhæng mellem antal ledige og statsgælden i Danmark kan der udledes af regressionen? Du skal anvende viden om økonomiske sammenhænge.

Tabel 1 viser en oversigt over Danmarks statsgæld i procent af BNP og ledigheden målt i absolutte tal, fra 2007 til 2016. Jeg har udfra denne tabel udarbejdet et diagram med lineær regression som skal tydeliggøre sammenhængen mellem Danmarks statsgæld og antal ledige i Danmark. Ud af x-aksen ses ”antal bruttoledige, december, sæsonkorrigeret. 1000 personer.” og ud af y-aksen ses ”Danmarks statsgæld i % af BNP”.

Hvis vi tager et kig på forskriften så kan vi forudsige sammenhængen mellem vores variable. Y=0,1724x + 17,428, det betyder at pr 1000 personer ledige forøges Danmarks statsgæld med 0,1724, altså, jo flere personer der ikke er i arbejde des højere er Danmarks statsgæld.

Hvis man kigger på R^2-værdien som ligger på 0,77 kan vi konkludere at der er en rimelig god tendens/sammenhæng da forklaringsgraden er høj. Regressionsmodellen giver altså en forklaringsgrad på 0,77, hvilket betyder at den lineære model med den uafhængige variabel ”Antal bruttoledige” kan forklare 77% af variationen i den afhængige variabel ”Danmarks statsgæld i % af BNP” hvor de resterende 23% må forklares på anden vis.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver