Vælgeradfærd og partitilslutning i Danmark

Samfundsfag: Udviklingen i tilslutningen til de politiske partier

Hypoteser

Hypotese: 1

Vælgernes tilslutning til Det Konservative Parti er i perioden 2007-2019 faldet med 3,8 procentpoint, fordi de ikke har formået at have tilstrækkelig fokus på klimaproblematikken.

Baggrunden for dette kan skyldes, at der i det senmoderne samfund er kommet et forøget fokus på klimaproblematikken, fordi det er blevet en prioritet på global plan. Da klima er et omdiskuteret emne, har mange af de Konservatives kernevælgere ændret vælgeradfærd, fordi partiet ikke taget hånd om klimaproblematikken i denne periode i tilstrækkeligt omfang. Borgeren i det senmoderne samfund er i højere grad oplyst omkring aktuelle mærkesager i en foranderlig verden, hvorfor borgeren tenderer til issue voting i større omfang end class voting.

Hypotese: 2

Socialdemokraterne oplevede et stort fald af vælgere på 7,4 procentpoint i perioden 1981-2007, fordi der opstod tendens til at vælgere blev ”illoyale” og gik fra parti til parti.

Der skete en udvikling i samfundet, hvor den almene loyale kernevælger, som kendetegnede Socialdemokraternes vælgere op til 1980’erne, udviklede sig til en nymoderne marginalvælger, der blev tilbøjelig til at vælge et nyt parti ofte. I det moderne samfund var der en tendens til at vælge det parti, der repræsenterede den klasse, borgeren kom fra (class voting), hvilket i højere grad blev opløst i bevægelsen mod det senmoderne samfund. Vælgeren i det senmoderne samfund er i større omfang tilbøjelig til at vælge det parti eller den kandidat, som repræsenterer ens egne holdninger og ”issues”.