Værdien af litteratur og læsevaner

”Tag en og send den videre” blev der råbt højt i klassen, jeg sukkede dybt, og håbede på der ikke var for mange sider, eller måske var jeg så heldig at den var med billeder, vi fik udleveret ungdomsromanen ”Intet” af Jane Teller. Jeg har aldrig været den store læsehest, dog er der måske stadig håb for fremtiden, fordi bogen intet gjorde et godt indtryk på mig, og dog er det også vigtigt at have i baghovedet at det er ikke mange bøger jeg har læst. Men når man tænker på de gange jeg har læst forskellige litterære værker har jeg været godt tilfreds, og det ærgre mig. Det ærgre mig at jeg rent faktisk godt kan blive revet med af en bog, og at min fantasi flyder til alle sider når jeg læser, men jeg får bare ikke gjort det nok! Hvis der som nævnt tidligere skulle være håb for fremtiden og mig inden for den litterære verden, så ville min største opgave være at finde en masse bøger som jeg kunne finde interessante og så skal jeg bare i gang med dem, men hvis jeg kender mig selv kommer jeg desværre ikke til det lige foreløbig.

Desværre bliver litteratur ikke værdsat nok nu som det gjorde engang. Alt efter hvilken generation vi spørg, vil der være delte meninger om hvad litteratur betyder for den enkelte person, jo nyere en generation du spørg jo ”værre” bliver svaret. Da mange unge vil have samme holdning om at litteratur ikke har den store betydning, da vi har internettet og film som vi nok skal klare os med. Men det bliver ofte glemt at der er noget ret magisk over litteraturen, det er en af de ting jeg virkelig værdsætter og jeg ville ønske flere kunne se dette, det er altså at vores fantasi aldrig kommer til at flyde ud på den måde den får lov til når vi læser en roman, modsat en film hvor din fantasi på ingen måde udvikler sig, da vi får fortalt og beskrevet både handling og billede, hvorimod med en bog får vi lov til at danne vores egne. ”Mens de skandinaviske lande har ligget på top-ti-listen over lande med den laveste mordrate, er der ingen grænser for, hvor mange mord der finder sted i de skandinaviske krimier” skriver Asle Toje i sit essay om Nordisk Noir, et politisk mord, blot med dette citat får vi virkelig beskrevet hvor vild fantasien kan blive, og hvordan der på ingen måde er grænser når det kommer til litteratur.